Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Fysioterapeut eller ergoterapeut til Gråsten Plejehjem

Fysioterapeut eller ergoterapeut søges til Gråsten Plejecenter – hvor livet leves hele livet

Brænder du for at gøre en forskel i ældres hverdag – og vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger!

Gråsten Plejecenter søger en ny kollega pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge, der er rigtig gode muligheder for ansættelse på færre timer.

Du bliver en vigtig del af vores tværfaglige team, hvor du med din faglighed bidrager til at styrke beboernes funktionsevne og livskvalitet. Du skal have et naturligt drive og trives med forandringer samt vekslende arbejdsintensitet. Derudover skal du bidrage til, at beboerne lever livet hele livet, og at vi gør det rigtige – sammen med dem.
Du vil være vores ”aktivitetsmedarbejder” og have fokus på aktiviteter, såvel store fælles aktiviteter som små en til en aktiviteter, helst med træning og ADL træning for øje.

Du vil få stor grad af indflydelse på din arbejdstid, som vil ligge mest på hverdage, og tilpasses de aktiviteter der er i huset, til glæde for beboerne og daghjemsbrugerne.

Vi arbejder tæt sammen om alle opgaver – både pleje og praktiske gøremål. Vi bakker hinanden op og har fokus på, at arbejdspladsen skal være et godt sted at være for alle. Vi vægter udviklingsmuligheder og værdsætter konstruktiv og anerkendende feedback. Vi har et tæt samarbejde med pårørende, lokalsamfundet og vores frivillige, som du vil skulle være kontaktperson for.

Om os:
  • Gråsten plejecenter er et plejecenter med 48 boliger foruden gode fællesarealer, eget køkken, cafeteria, aktivitetscenter og et daghjem. Derudover er vi praktiksted for forskellige uddannelser, kendt for at have et godt arbejdsmiljø og for at yde en aktiv indsats for at bibeholde dette.
  • Dine nye kollegaer er kendt for at være fleksible, faglige dygtige og have et godt humør. Vi varetager kerneopgaven med fokus på at vores beboere trives og at de får mulighed for at leve livet hele livet.
  • Vi er gode til at samarbejde på tværs af faggrupperne. Vi er serviceminded og selvstændige personer hver især, der alle arbejder ud fra et mantra om, at alle mennesker er gode til noget, når de bare får lov til at vise det.
  • Der er gode muligheder for at udnytte dine kompetencer på plejecenteret.
  • Vi arbejder aktivt ud fra teorien om ”Personcentreret omsorg” i vores omgang med beboere med demens.

Vi søger en kollega:
  • Der sætter faglighed højt og ser faglig udvikling som en givende proces
  • Der vil det gode samarbejde også med pårørende, lokalsamfund og frivillige.
  • Der samarbejder aktivt med forflytningsmedarbejder, for at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge skader.
  • Der arbejder rehabiliterende, problemløsende og reflekterende
  • Som bidrager til et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på læring, feedback og udvikling
  • Der har godt overblik, er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
  • Plejecenterleder Bente Kaehne 21 41 70 54 eller Daglig leder Lisbeth Nielsen 92 43 46 78.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 23. november 2025.
Vi afholder samtaler i uge 48.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk