Drømmer du om at bruge din faglighed i et udviklende og tværfagligt miljø, hvor ambitionen er at være førende inden for socialpsykiatrien?
Botilbud Hertughaven har fra den 1. januar 2026 fået tildelt ekstra ressourcer, til ansættelse af 2 nye medarbejdere, hvilket giver os muligheden for at styrke vores tværfaglige team til gavn for fagligheden og ikke mindst kvaliteten for beboerne på Hertughaven.
Disse ressourcer skal sikre, at vi fortsat er på forkant med faglige metoder og kvaliteten af vores støtte.
Vi inviterer dig til at søge, uanset om du er Social- og Sundhedsassistent, Pædagog, Ergoterapeut eller Sygeplejerske.
Din arbejdsplads og dit bidrag til kerneopgavenPå Hertughaven arbejder vi målrettet med, at understøtte den enkelte borgers udvikling og selvstændighed. Vores tilbud dækker både Glashuset (med 24 permanente boliger efter Almenboliglovens § 105, hvor der ydes § 85 støtte efter Serviceloven) samt vores Akut- og Vurderingsafdeling (14 midlertidige pladser efter Servicelovens § 107).
Du vil primært blive tilknyttet enten Glashuset eller Vurderingsadelingen, hvor fokus er på at skabe afklaring og nye muligheder i tæt samarbejde med borgeren.
Dine vigtigste opgaver bliver at- Fungere som nøgleperson for borgere med komplekse støttebehov og motivere dem hen imod øget mestring af eget liv
- Udarbejde inspirerende og målrettede handleplaner med udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme
- Bidrage aktivt til det stærke tværfaglige samarbejde
Vi tilbyder dig et fundament for succes- Øgede ressourcer til, at levere høj faglig kvalitet og arbejde med tæt opfølgning på borgerne
- En arbejdsplads med stort fokus på videndeling, supervision og kontinuerlig faglig udvikling for at fastholde vores førende position
- Et engageret og imødekommende team, der vægter godt kollegaskab og humor højt i hverdagen
Vi søger dig, der- Er uddannet inden for et af de relevante fagområder (SSA, Pædagog, Ergoterapeut, Sygeplejerske)
- Har erfaring med - eller stor interesse for at arbejde med sindslidelser, misbrug og andre socialeudfordringer
- Har en anerkendende og reflekterende tilgang, der ser potentialet i ethvert menneske
- Er indstillet på, at arbejdet med de dårligst fungerende mennesker med sindslidelser, der er et krævende arbejde, hvor du er bevidst om dine egne personlige grænser og ressourcer
- Er indstillet på at arbejde i skiftende vagter, som dag- og aftenvagter, 37 timer/uge, samt 2½ weekend over en 6-ugers periode. Det endelige timetal er til forhandling
Botilbud Hertughaven er en del af Socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune og har adresse på Østergade 8, 6440 Augustenborg.
Yderligere oplysninger samt mulighed for en rundvisning kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jacob M. Dinsen 
jadn@sonderborg.dk / telefon 27904513 eller centerleder Anders P. Olsen 
amol@sonderborg.dk.
Ansøgningsfrist: onsdag den 19. november 2025.
Ansættelsessamtaler: tirsdag den 25. november 2025.
Ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem de faglige organisationer og Sønderborg Kommune.
 
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 
 
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk