Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Hørup Centralskole søger en uddannet pædagog til vores SFO

Hørup Centralskole søger pr. 1. december 2025 en uddannet pædagog til SFO og med samarbejdstimer i skolen. Der er tale om en fast stilling på 32 timer.
Det er en fordel, hvis du er uddannet pædagog og har erfaring med arbejdet i SFO og skole.
Det forventer vi af dig:
  • Ser børnenes ressourcer
  • Har en positiv, åben og anerkendende tilgang til elever og forældre samt kolleger
  • Brænder for at arbejde med en inkluderende tilgang
  • Indgår aktivt i teamsamarbejde
  • Er fagligt velfunderet
  • Gør brug af vores gode fysiske rammer - både inde og ude
Hørup Centralskole er en velfungerende skole med 40 lærere, 22 pædagoger og 429 elever i almen samt 55 i vores specialklasserække. Skolen er en 2-3 sporet skole. Skolen er opdelt i 3 afdelinger – indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor specialklasserækkerne er en del af afdelingerne. Hertil kommer vores SFO og klub med 178 børn. Vi er en velfungerende arbejdsplads med dygtige medarbejdere og et godt og positivt arbejdsmiljø.
Hørup Centralskole ligger tæt på skov og strand, i et attraktivt og børnevenligt område i cykelafstand af Sønderborg. Vi har fokus på udeskoledidaktik og ser en styrke i at lave undervisning og aktiviteter på andre måder. Det skaber motivation hos både elever og ansatte. Skolens kultur er præget af samarbejde og medindflydelse på opgaveløsningen.
Yderligere oplysninger om stillingen indhentes hos koordinator Heidi Andresen, 27906562, Souschef Carsten Norup, 20593378 eller skoleleder Julie Gronwald på tlf.: 27906545.
Du er meget velkommen til at besøge skolen – ring for at aftale et besøg. Læs mere om Hørup Centralskole på: Hørup Centralskole - En udeskole (aula.dk)
Ansøgningsfrist den 24. oktober 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 2025
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Sønderborg Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest.
Ansøgning med relevante bilag skal indsendes elektronisk via Sønderborg Kommunes hjemmeside (www.sonderborgkommune.dk ). Tryk på knappen (Send ansøgning).


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk