Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Nu er chancen der for at blive en del af vores Sygedagpengeteam

Så er chancen der nu for at blive en del af vores Sygedagpengeteam. Vi har netop nu mulighed for at tilbyde dig et vikariat i vores sygedagpengeteam frem til 30-06-2026.

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi arbejder med hjertet og med høj faglighed. Vi tror på, at den bedste indsats sker i tæt samarbejde med borgeren og med hinanden. Derfor arbejder vi i selvstyrende teams, hvor du sammen med dygtige kolleger får ansvar og frihed til at tilrettelægge den bedst mulige indsats.

I vores team arbejder vi med sygemeldte borgere, som – ud over sygdom – ofte står med komplekse udfordringer. Vi møder dem med respekt, nysgerrighed og troen på deres potentiale. Vi ser ikke kun begrænsninger – vi ser muligheder. Derfor er vi også til stede der, hvor borgeren er, og vi tror på, at den gode plan i virksomheden, den delvise raskmelding og den bæredygtige praktik kan være afgørende skridt på vejen mod selvforsørgelse og et meningsfuldt liv.

I vores tværfaglige samarbejde, har vi naturligvis mange kontaktflader med sundhedsvæsnet og andre, der kunne være relevante at inddrage for den sygemeldte.

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der:
  • Har relevant uddannelse – gerne som socialrådgiver – og/eller erfaring med beskæftigelsesområdet eller sygedagpenge og jobafklaring
  • Kan skrive gode forvaltningsretlige afgørelser
  • Har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Er formålsstyret og arbejder systematisk med mål og delmål
  • Har empati og social forståelse, og evner at motivere og inspirere
  • Er fortrolig med IT-værktøjer og trives med ny læring
  • Er omstillingsparat og trives i en politisk styret organisation
  • Har kørekort (B) – og gerne tysk på samtaleniveau

Hvad får du hos os?
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel – hver dag
  • Et fagligt stærkt team, hvor vi sparrer og udvikler os sammen
  • Et godt kollegafællesskab, hvor humor og hjælpsomhed er en del af hverdagen
  • Et struktureret introduktionsprogram og en erfaren mentor, der hjælper dig godt i gang i de første måneder

Nysgerrig?
Du er meget velkommen til at kontakte:
  • Teamleder Daniela Klitgaard Jensen på 27 90 53 94
  • Kollega Andrea Dele Søndergaard på 21 36 56 25

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist den 3. oktober 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler primo oktober
Der er tale om 2 vikariater
Tiltrædelse: hurtigst muligt

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund. Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/DS
Send din ansøgning elektronisk ved hjælp af “Send ansøgning”.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk