Er du social- eller sundhedsfaglig uddannet? Så læs her!
Vi har det helt rigtige job på 37 timer pr. uge til den helt rigtige person. Stillingen er klar til dig fra d.1. november eller efter aftale.
Hvad er meningen?For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger i et tæt tværfagligt, fællesskab omkring 20 meget forskellige beboere. Du gør en forskel, der har betydning for beboernes liv og livsudfoldelse, og du er med til at skabe et aktivt og selvstændigt hjemmeliv for den enkelte
For Flintholm er den, at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed. Om du har lang eller kort erfaring betyder ikke noget. Vi lærer alle sammen nyt og opnår nye erkendelser hver dag.
Hvem er vi?Flintholm er en kommunal boform for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne beliggende i Nordborg på Als.
Beboerne på Flintholm har alle svær udviklingshæmning. Det betyder, at beboerne har brug for omfattende støtte i deres hverdag. Men beboerne er også alle sammen mennesker med individuelle ønsker til tilværelsen. De er på alle måder vidt forskellige med hver deres behov og forudsætninger.
Aldersspredningen er stor. Nogle går på STU, mens andre nyder en pensionisttilværelse.
Nogle er til prinsessekjoler, mens andre lægger vægt på at gå på arbejde hver dag. Nogle er meget sociale, mens andre gerne vil holde sig lidt for sig selv. Vi har plads til det hele på Flintholm.
Medarbejderne er ligeså forskellige, både som personer og som fagpersoner. Det giver dig plads til både faglig og personlig udvikling. Alle er kendetegnede ved, at de vil noget med deres job, hvad enten de er pædagoger, social og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælpere, socialrådgiver, pædagogiske assistenter, omsorgs – og pædagogmedhjælpere eller ernæringsassistent. Vi forventer derfor også, at du er fagligt ambitiøs.
Oplever vi udfordringer på Flintholm?Det gør vi dagligt, og vi påtager os dem med vilje og engagement. Vi
vil skabe Danmarks bedste sted at bo og arbejde.
Det vigtige for osBeboerne på Flintholm skal opleve:
- at være herre i eget hjem
- at være værdifulde i kærlige relationer
- at kunne mestre tilværelsens op og nedture
- fysisk og psykisk velvære
- at være inkluderede i samfund og menneskelige fællesskaber
Medarbejderne på Flintholm skal opleve:
- en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
- et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
- at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
- at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
- tværfaglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
- at gøre en forskel hver dag
- højt til loftet og højt humør
Beboernes familier og venner skal opleve:
- venlighed
- imødekommenhed
- lydhørhed
- dialog
- inddragelse
Vil du være med?Og er du indstillet på at have skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 06.30-23.00 samt arbejde hver 2.weekend?
Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Brian Larsen Toft, på telefon 27 90 02 65.
Ansøgningsfrist søndag d. 14.09.25.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk