Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Økonomisk rådgiver til boligsocial helhedsplan med fokus på økonomisk udfordrede lejere i udvalgte boligområder i Sønderborg og Nordborg

Er du optaget af at skabe økonomisk overblik og brænder du for at kunne rådgive andre i betydningen af en sund økonomi? Vil du arbejde i et projekt, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i fokus? Vil du være del af et projekt, hvor din indsats gør en forskel for mennesker hver dag?
Som vores økonomiske rådgiver bliver du en del af en boligsocial helhedsplan for fjorten boligafdelinger i Sønderborg og Nordborg.

Vi søger en medarbejder på fuldtid til den boligsociale helhedsplan i Sønderborg. Stillingen er en fireårig projektansættelse med udløb i august 2029. Ansættelsen er på 30-37 timer ugentligt efter aftale.

Den boligsociale helhedsplan er et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligforening, Boligselskabet Danbo, Boligforeningen B42, Boligforeningen Søbo og Sønderborg Kommune. Formålet med indsatsen er at støtte flere beboere i at opnå en sund hverdagsøkonomi.
Som boligsocial økonomisk rådgiver bliver du tilknyttet Ydelse i Jobcenter Sønderborg, som behandler ansøgninger om forsørgelse og enkeltydelser. Her vil du kunne få sparring med teamet, men du har dine opgaver i den boligsociale helhedsplan. Her vil du arbejde tæt sammen med det boligsociale team, hvor der blandt andet også arbejdes med gadeplansarbejde, brobygning mellem daginstitution, skoler og hjemmene og til foreningslivet. Du vil desuden have et tæt samarbejde med boligorganisationerne om udsættelsestruede beboere.

Opgaven:
Som økonomisk rådgiver arbejder du for at yde økonomisk rådgivning til beboerne i boligområderne. Du har fokus på tidligt forebyggende arbejde i samarbejde med boligorganisationerne og det boligsociale team.
 
  • Opsøgende og forebyggende indsats: Sammen med resten af det boligsociale team, vil du indgå i den åbne vejledning. I den åbne vejledning kan beboerne få vejledning til alt vedr. job og uddannelse samt hjælp til personlige dokumenter og problemstillinger. Her tilbydes også fritidsvejledning og hjælp til fritidsjob til børn og unge. I den åbne vejledning henvender beboerne sig med en bred vifte af udfordringer de oplever, herunder om spørgsmål til SKAT, regninger, PBS aftaler, opkrævninger mv., hvilket skaber et godt udgangspunkt for at gå i dialog med beboerne om økonomi og afklare behovet for økonomisk rådgivning.
  • Enkeltstående rådgivningssessioner: Du vejleder beboerne om enkeltstående økonomiske problemstillinger. Denne type vejledning forudsætter ikke fysisk fremmøde, men kan ligeledes foregå via telefon eller elektronisk. Den vejledning der gives, gives på baggrund af beboerens oplysninger og gældende regler på det pågældende område.
  • Økonomisk rådgivning: I den økonomiske rådgivning gennemgår du sammen med beboerne deres økonomiske forhold.


Din profil:
Vi søger en medarbejder, der brænder for arbejdet med udsatte boligområder og har lyst til at yde en kompetent og faglig økonomisk rådgivning til beboerne i de udsatte boligområder og som:
  • kan arbejde relationelt og er god til at skabe ”et trygt rum”.
  • Kan møde beboeren med respekt og evner at inspirere og motivere
  • brænder for at rådgive og vejlede beboere om deres private økonomi
  • Har god forståelse for, at beboeren er i en sårbar situation og kan møde dem med stor empati og indlevelsesevne
  • har gode kommunikative evner og kan afstemme kommunikationen i forhold til modtageren.
  • er proaktiv og opsøgende i forhold til målgruppen.
  • er stærk i samarbejdsrelationer og kan samarbejde med mange forskellige personer på tværs af kommunale og private organisationer.
  • Koordinere og skabe opmærksomhed omkring øvrige rådgivningmuligheder i kommunens frivillige organisationer
  • kan arbejde struktureret og skabe overblik over komplekse opgaver.
  • er dygtig til at planlægge og kan arbejde selvstændigt og er fleksibel i forhold til arbejdstid.
  • er robust i forhold til målgruppen og kan sætte grænser.
  • kan forfølge de mål, der sættes i projektet.

Din uddannelses - og jobmæssige baggrund kan være mangeartet, men der lægges vægt på, at du har en uddannelse inden for økonomi eller har jobmæssig erfaring med rådgivning i økonomi.

Vi tilbyder dig som medarbejder:
  • en spændende stilling med kontakt til mange samarbejdspartnere og med afvekslende opgaver
  • et selvstændigt og udfordrende job, hvor du sammen med beboeren skal finde løsningerne
  • en solid forankring i Ydelse med gode muligheder for faglig sparring
  • et tværfagligt boligsocialt team og et fremskudt jobcenterteam, hvor vi er fagligt nysgerrige og har mod på at dygtiggøre os i fællesskab
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor vægtes højt
  • gode muligheder for netværk med ansatte i andre boligsociale helhedsplaner i hele landet

Stillingen ønskes besat senest fra 1. oktober 2025 på mellem 30-37 timer efter aftale. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025 og der afholdes jobsamtaler den 25. august 2025.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte følgende:


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk