Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Gammeldam Børnehus søger en pædagogisk assistent fra den 1.september 2

Vi har fået vokseværk! Gammeldam Børnehus søger en pædagogisk assistent der brænder for børns udvikling, trivsel og læring.

Vil du være med til at give børn fra 0-6 år den bedste start på livet?

Gammeldam Børnehus søger en pædagogisk assistent fra den 1.september 2025
Stillingen er på 37 timer.

Om Gammeldam Børnehus
Gammeldam Børnehus er en del af Dagtilbudsområde Als og er normeret til 36 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Hos os sætter vi kvalitet og faglighed i højsædet med fokus på kerneopgaven at give børn en god dag i et udviklende miljø.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med engagerede medarbejdere og et hus med fokus på udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Vi er en personalegruppe med masser af humor, samt en positiv tilgang til vores pædagogiske arbejde. Derudover er vi et hus med højt til loftet – vi er omstillingsparate og vi tør prøve os frem.
Som medarbejder i Gammeldam Børnehus bliver du en del af et stærkt fagligt team med rum til sparring og fælles refleksion.

Vores børn ønsker en voksen der har lyst til:
  • At lege
  • At være nysgerrig på verden med dem
  • At trøste os, når vi er kede af det
  • At gå foran og vise os vejen
  • At grine med os
  • At tage os i hånden, når det er lidt svært
  • At give os rum og tid

Vi forestiller os at du :
  • Er energisk, og kan tænde gnisten i øjnene på børnene
  • Er nysgerrig på verden og kan begejstres sammen med børnene
  • Er initiativrig, selvstændig og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Er reflekterende – både i forhold til egen praksis og i samarbejdet med kollegaer.
  • Kommunikerer tydeligt, respektfuldt og konstruktivt med børn, forældre og kollegaer
  • Værdsætter et tæt forældresamarbejde og prioriterer tillidsfuld og åben dialog

Dine opgaver og ansvar
Som pædagogisk assistent I Gammeldam Børnehus får du ansvar for en børnegruppe i alderen 0-6 år. Du vil sammen med dine kollegaer planlægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i barnets behov og afdelingens værdier.
Dine opgaver inkluderer blandt andet:
  • At skabe trygge og udviklende relationer til børnene og deres familier.
  • At etablere stimulerende og alsidige læringsmiljøer – både inde og ude.
  • At samarbejde tæt med forældre for at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde.
  • At deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde og institutionens udvikling.
  • At anvende og blive fortrolig med digitale systemer som Hjernen & Hjertet og Aula.
  • At bidrage til en positiv arbejdskultur med fokus på dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement

Vi glæder os til at høre fra dig og ønsker du besøger os.
Ved ansættelse bliver der indhentet straffe- og børneattest. Løn og ansættelse sker i overensstemmelse med gældende overenskomst. Har du spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til daglig pædagogisk leder Rikke Bøtzau, på telefon 27 90 02 37 eller rijn@sonderborg.dk

Ansøgningsfrist: torsdag den 03.07.25
Samtaler forventes afholdt 07.07.25


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk