Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Oplæringsvejleder!?

Oplæringsvejleder!?
Var det noget for dig?
Vi søger en ny SSA-kollega, der brænder for at gøre en forskel for vores borgere, samt vores fremtidige kollegaer. Er du oplæringsvejleder i forvejen, er det super! Hvis ikke du er det, men ønsker at tage uddannelsen, tager vi også glad imod dig!
Lyder det godt, så har vi en stilling ledig til besættelse pr. 1/07-25 eller efter aftale.

Stillingen er en fast stilling på 32 timer/uge i blandede vagter dag/aften. Der arbejdes hver 2. weekend.
Ønskes der en fuldtids stilling, er dette også en mulighed.

Hvem er vi:
Hørup Plejecenter er et hjem, hvor der er plads, tid og rum til den enkelte. Et hjem hvor hver og en kan føle sig velkommen og tilpas og med stort fokus på beboernes medinddragelse i store som små beslutninger.
På Hørup Plejecenter lægger vi stor vægt på, at livet leves hele livet – og at den enkelte oplever livskvalitet i hverdagen. Det gør vi med afsæt i de personalepolitiske værdier og med kerneelementer som kvalitet, kontinuitet og korpsånd. Vi bliver rost for vores gode psykiske arbejdsmiljø.

Personlige kvalifikationer:
Vi ønsker en ny kollega som har følgende personlige kvalifikationer:
  • Positiv, tydelig, rolig og anerkendende i sin kommunikation og adfærd
  • Engageret og empatisk i mødet med borgeren, de pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Kan planlægge, koordinere og tage fagligt ansvar
  • Kan formidle, støtte og udfordre elever
  • Vil det gode samarbejde
  • Er fleksibel som menneske og i opgaveløsningen
  • Trives i et job, hvor vi alle prøver at spille hinanden gode og hvor vi bevidst arbejder med at skabe læring i jobbet
Vi kan tilbyde:
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Danmarks bedste borgere
  • En arbejdsplads, der skaber værdifulde forandringer hos borgerne
  • Et hus hvor der er højt til loftet
  • Mange faglige udfordringer og mulighed for læring og udvikling
  • En arbejdsplads, der er nytænkende, fleksibel og konstant i udvikling
  • Tilrettelagt introduktionsprogram

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk