Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Børnehuset Goethesgade søger en køkkenassistent i flexjob

Har du lyst til at arbejde i et hyggeligt og trygt miljø, hvor du bidrager til børns trivsel gennem sund og nærende mad? Børnehuset Goethesgade i Sønderborg søger en køkkenassistent til et flexjob, hvor du bliver en vigtig del af vores hverdag.

Om Børnehuset Goethesgade

Vi er en lille, selvejende og nærværende vuggestue og børnehave beliggende i hjertet af Sønderborg. Hos os er tryghed, omsorg og udvikling i fokus. Vi lægger vægt på at skabe en hverdag fyldt med leg, læring og sunde vaner – herunder gode måltider, der giver børnene energi til dagens oplevelser.
Som køkkenassistent bliver du en del af et engageret team af pædagoger og medhjælpere, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnene.

Dine opgaver vil være

  • forberedelse og tilberedning af formiddagsmad og frokost til børnene
  • indkøb og planlægning af råvarer i samarbejde med leder eller kollega
  • sikre, at maden er sund, varieret og følger Fødevarestyrelsens anbefalinger
  • overholde hygiejneregler og udføre egenkontrol i køkkenet
  • oprydning og rengøring af køkkenet efter madlavning

Vi søger en person, der

  • har erfaring med madlavning, gerne fra et køkken eller en kantine
  • har et gyldigt hygiejnebevis og erfaring med egenkontrol
  • har overblik og arbejder struktureret – det er afgørende for, at den rigtige mad når frem til det rigtige barn, også ift. allergener
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner i forhold til det pædagogiske personale og børnene
  • er en teamplayer, der også kan rumme, at børnene nysgerrigt kommer ud i køkkenet og måske har brug for et kram eller en snack
  • har en positiv tilgang og trives i et miljø med små børn

Vi tilbyder

  • en flexjobstilling med 15 timer om ugen
  • et hyggeligt og positivt arbejdsmiljø i et børnehus med en nærværende atmosfære
  • en vigtig rolle i at understøtte børns trivsel gennem gode måltider
  • løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og eventuelle spørgsmål til Helle Christmas Møller – hlml@sonderborg.dk. Der er ingen ansøgningsfrist, men vi kalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Goethesgade - vuggestue og børnehaven
 




 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk