Pr. 15 august 2025 søger vi en psykolog til Ungeteamet i Sundhedscentret. Der er tale om et begivenhedsbetinget vikariat på 20 timer ugentligt.
Om stillingen
Arbejdsområdet vil være Gratis Psykologhjælp til Unge (GPU) mellem 15 og 25 år, der er et anonymt tilbud. Dette er en del af Sundhedscentrets ungeteam, og foruden en psykologkollega vil du blive en del af et tværfagligt ungeteam, der arbejder med bl.a. mental og digital trivsel, stress, seksuel sundhed og tobaks- og nikotinafhængighed.
Et samtaleforløb i GPU kan strække sig over 5 samtaler, hvor der arbejdes ud fra forskellige teoretiske referencerammer, retninger og metoder. Dette betyder, at den anvendte metode er kontekstafhængig og tilrettelægges efter den unges behov. Du kan bestemme kombinationen af arbejdsmetode og teori(er), da vi arbejder med metodefrihed. Et grundlæggende princip er, at det der foregår i samarbejdet mellem den unge og psykologen er meningsfuldt og hjælper til, at den unge kan skabe bedre mental sundhed og trivsel for sig selv.
Temaer i samtaleforløbene kan være alt fra angst, depressive symptomer, familiære belastninger, stress og emotionelle udfordringer blandt mange andre.
Derudover vil du komme til at stifte bekendtskab med samarbejdspartnere og øvrige tilbud for aldersgruppen, da en stor del af arbejdet også indeholder en social vejviserfunktion. Dette betyder, at du har mulighed for at hjælpe den unge videre til et mere passende tilbud, hvis de ikke er i målgruppen for GPU.
Vi arbejder under tavshedspligt og underretningspligt.
Din profil
Vi søger en uddannet psykolog, der gerne vil den tidlige forebyggelse ift. unge.
Det er afgørende for os, at du er bevidst om din kommunikation og væremåde, da disse er vigtige elementer i arbejdet med de unge. Beskriv derfor gerne din metodetilgang i det psykologiske arbejde.
Vi lægger vægt på, at du som person har kompetencer til at indgå i et team, og kan finde ro i det politisk besluttede serviceniveau, hvor omskiftelighed ofte præger hverdagen og hvor du har fokus på, at løsning af kerneopgaven under givne rammer er første prioritet.
Lidt om Sundhedscentret
Ungeteamet er en del af kommunens Sundhedscenter, som udover Ungeteamet rummer Forebyggelsesenheden, Træningsenheden, Tandplejen, Sundhedsplejen, kommunens hjerneskadekoordinatorer og de forebyggende hjemmebesøg. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Sønderborg Kommune.
Ansættelsesstedet er Sundhedscentret, Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg.
Du vil i jobbet være selvtilrettelægger.
Ved ansættelse indhentes både straffe- og børneattest.
Ansøg stillingen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen
er søndag den 15. juni 2025. Udvælgelse vil ske mandag den 16. juni 2025. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler fredag den 20. juni 2025.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
• Leder af Forebyggelsesenheden, Seniorvejlederne og Ungeteamet Ken Grøndahl Lassen – kgla@sonderborg.dk eller telefon 23 99 73 56
• Psykolog Marie-Louise Bærholm Duus Kiss - miki@sonderborg.dk eller telefon 23 99 19 63
Hvis du er klar til at gøre en forskel og blive en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig.