Gå til sidens indhold
Billedet viser Struer Kommune i en given situation. Klik for at gå til Struer Kommune forside.

Medarbejder (socialfaglig profil) til Nordstjernen

Har du erfaring med det specialiserede børneområde?

Nordstjernen søger faglig kompetente medarbejdere med erfaring fra det specialiserede børneområde. Vi søger 1 fast medarbejder til hus 4, som er et fastboende hus - og et barselsvikariat til hus 5, som er et aflastningshus - de ledige stillinger er på henholdsvis 30-35 timer og 30 timer med forventet tiltrædelse den 1. december.

Nordstjernen tager afsæt i KRAP som fælles faglig referenceramme og alle medarbejdere tilbydes ekstern supervision fra Psykologcentret i Viborg.

Forventninger til vores kommende kollegaer

  • Du er uddannet pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent og gerne med relevant efteruddannelse inden for det specialiserede børneområde.
  • Du reflekterer over din faglige praksis.
  • Du arbejder systematisk, målrettet og dokumenterer dit arbejde skriftligt.
  • Du har gode samarbejdsevner, kan arbejde tværfagligt og tager ansvar.
  • Du kan skabe positive relationer og finde konstruktive løsninger, når du står i en situation, du ikke tidligere har stået i.

Vi tilbyder

  • Et spændende job, hvor du bliver en del af et specialfagligt arbejdsfællesskab.
  • Faglig dygtige kollegaer, der arbejder tværfagligt og brænder for sit arbejde.
  • En arbejdsplads, der sætter en ære i at levere faglig kvalitet, og som prioriterer tiden til kollegial sparring og ekstern supervision, samt intern og ekstern uddannelse i KRAP, autismepædagogik og forflytning.
  • En arbejdsplads, hvor der sættes klare mål for det enkelte barns udvikling og organisationens faglige udvikling på tværs af organisatoriske strukturer.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor det er naturligt at tage lederskab, give hinanden følgeskab og hvor ledere og medarbejdere har blik for at spille hinanden gode.
  • Lønstigning efter 2 års ansættelse på Nordstjernen jf. lokal lønaftale.

Nordstjernens bo- og aflastningshuse

Nordstjernen er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud til børn og unge, der har betydelig og varig nedsat funktionsevne. Målgruppen er børn og unge fra 0-18 år med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, eller multipel funktionsnedsættelse.

På Nordstjernen er du en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, som er opdelt i fem fagligt specialiserede huse. Nordstjernen har pt. ansvar for 18 fastboende børn og 30 aflastningsbørn mellem 5 og 18 år, der har forskellige funktionsniveauer både kognitivt og fysisk.

Uanset om du søger stillingen i det fastboende hus eller i aflastningshuset, skal du være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for børnene, hvor den pædagogiske tilgang tager afsæt i det enkelte barns nærmeste zone for udvikling. Medarbejdergruppen har et tæt samarbejde omkring børnene, og du får mulighed for at blive kontaktperson og tovholder for en helhedsorienteret indsats, herunder samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling.

Arbejdstiden for stillingerne er 30-35 timer i hus 4, og 30 timer i hus 5 med skiftende arbejdstid, som enten er morgen eller aften, samt mulighed for hver tredje weekend i hus 4 og hver anden weekend i hus 5. En morgenvagt er typisk kl. 6.00-11.00 og en aftenvagt er typisk kl. 15.00-22.00.

Vil du vide mere

Vi du vide mere om stillingerne, kan du kontakte daglig leder Simon Knudsen på telefon 20 92 70 32 eller forstander Anja Lyngklip på telefon 20 93 26 74.

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk

Ansøgningsfrist

Fredag den 22. oktober 2021 kl. 08.00.

Der afvikles ansættelsessamtaler tirsdag den 26. oktober 2021.