Gå til sidens indhold
Billedet viser Struer Kommune i en given situation. Klik for at gå til Struer Kommune forside.

Teamleder til Limfjordsskolens SFO

Om jobbet

Vi søger til Limfjordsskolens SFO en stærk og tydelig teamleder, som - i tæt samarbejde med SFO-lederen og ledelsesteamet i øvrigt - har modet til at gå forrest, støtte de øvrige medarbejdere og sætte de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer i spil, for at skabe størst mulig udvikling for børnene i vores skolefritidsordning.

Limfjordsskolens SFO er velfungerende og vellidt af børn og forældre. Vi leder efter en person, der kan træde ind i stillingen og bistå med den daglige drift af SFO’en - og samtidig være nysgerrig på, hvordan SFO’en kan udvikles til gavn for alle.

Stillingen er på 35 timer om ugen, som fordeler sig mellem ca. 75%, hvor du indgår i bemandingen og ca. 25% med koordinerende- og ledelsesmæssige opgaver.
Der er tale om en fastansættelse med start 1. december 2021.

Vi leder efter én, der

  • er uddannet pædagog, brænder for det pædagogiske arbejde i SFO og har lyst og mod til at bidrage ind i at skabe en stærk og synlig SFO
  • har flair for, og interesse i, arbejdsopgaver som f.eks. mødeplaner for personale, vikardækning og ferieplanlægning
  • er i stand til, og interesseret i, at indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, hvor du er den, der skal træffe beslutningerne
  • kan træde i karakter, være tydelig og gå forrest
  • er god til at samarbejde med forældre
  • er initiativrig og ansvarstagende
  • er en dygtig relationsskaber og inkluderende i tilgangen til alle børn
  • er åben og imødekommende.

Vi tilbyder

  • en spændende skole, der fremtræder som et moderne og inspirerende lære- og værested for både børn og voksne
  • en velfungerende skole med ca. 640 skønne elever, hvoraf de ca. 120 er fordelt i vore forskellige specialtilbud, hvorfor også SFO rummer såvel en almen-SFO som specialgrupper - i alt ca. 200 af skolens elever er tilknyttet fritidsordningen
  • et teamsamarbejde, hvor professionalisme, samarbejde, engagement og humor er omdrejningspunktet
  • et spændende job, hvor du får mulighed for at tage del i såvel SFO’ens som skolens samlede udvikling - der sker altid noget hos os!

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer

Vil du vide mere om skolen, er du velkommen til at henvende dig til leder af Østbyens Dagtilbud og Limfjordsskolens SFO Kris Østergaard på telefon 22 32 59 66 eller mail kristen@struer.dk.

Ansøgningsfrist

24. oktober kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest derefter. Stillingen søges via Struer Kommunes hjemmeside.