Gå til sidens indhold
Billedet viser Struer Kommune i en given situation. Klik for at gå til Struer Kommune forside.

Timelønnede vikarer (omsorgsmedhjælper) til Nordstjernen

Er du i gang med en pædagogisk eller sundhedsfaglig efteruddannelse, og ønsker et relevant studiejob? Har du sabbatår, og planer om at søge ind på en pædagogisk eller sundhedsfaglig efteruddannelse? Eller har du relevant erhvervserfaring og ønsker et arbejde i det specialpædagogiske børneområde?

Så er det måske dig, som kan blive én af vores nye timelønnede vikarer.

Nordstjernen er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud til børn og unge, der har betydelig og varig nedsat funktionsevne. Målgruppen er børn og unge med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, eller multipel funktionsnedsættelse, og vi har på nuværende tidspunkt ansvar for 18 fastboende børn og 30 aflastningsbørn mellem 5 og 18 år.

Forventninger til vores timelønnede vikarer

  • Du kan skabe en tillidsfuld relation til børn og unge med funktionsnedsættelse, og møde det enkelt barn med respekt og anerkendelse.
  • Du kan arbejde selvstændigt, og har blik for at praktiske opgaver er en naturlig del af det daglige arbejde.
  • Du er loyal overfor de faglige beslutninger.
  • Du har mod til at spørge om råd og vejledning hos de faste kollegaer.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
  • Du kan arbejde 1-2 dage i ugen og er villig til at arbejde i ferier og helligdage.

Vi tilbyder

  • Et spændende job, hvor du bliver en del af et specialfagligt arbejdsfællesskab.
  • Faglig dygtige kollegaer, der arbejder brænder for sit arbejde.
  • En arbejdsplads, der sætter en ære i at levere en høj faglig kvalitet, og som prioriterer tid til grundig introduktion og oplæring, samt en mentor i de første tre måneder.
  • En arbejdsplads, der afvikler vikarmøder og individuelle samtaler med timelønnede vikarer for at sikre, at den enkelte vikar er klædt på til den faglige opgave og trives på arbejdspladsen.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor det er naturligt at tage lederskab, give hinanden følgeskab og hvor ledere og medarbejdere har blik for at spille hinanden gode.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling.

Arbejdstiden er skiftende imellem morgen-, aften- og weekendvagter. En morgenvagt er typisk kl. 6.00-11.00 og en aftenvagt er typisk kl. 15.00-22.00.

Vil du vide mere

Vi du vide mere om stillingerne, kan du kontakte Nordstjernens vagtplanlægger Ida Balle på telefon 51 25 13 92 eller idab@struer.dk (ferie uge 28-29-30).

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

Frist

Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk senest 31. august 2021.

Vi ansætter løbende frem til den 31. august 2021.