Vil du være med fra begyndelsen, når vi etablerer et nyt tværfagligt team? Vi søger medarbejdere, der vil skabe en tryg hverdag og yde faglig pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
Vi søger
- 2 nattevagter på 28 timer om ugen
- 4 aftenvagter på 30 timer om ugen
- 1 sygeplejerske til helhedspleje på 37 timer om ugen
- 2 social- og sundhedsassistenter på 32-37 timer om ugen
- 2 social- og sundhedshjælpere på 32-37 timer om ugen.
Dine opgaver
Opgaverne afhænger af din faglige baggrund og vagt, men vil blandt andet være at:
- yde pleje, omsorg og praktisk hjælp
- observere ændringer i beboernes tilstand og handle fagligt på dem
- dokumentere og følge op på aftaler
- samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper
- inddrage beboere, familie og venner i hverdagen
- være med til at skabe et hjemligt miljø, hvor årets rytme og årstider afspejler sig i hverdagen
- bidrage til fælles planlægning og opgaveløsning i teamet.
Som nattevagt arbejder du sammen med to andre nattevagter. I løser opgaver på tværs af hele huset.
Vi søger dig, der
- har den relevante uddannelse til den stilling, du søger
- møder beboere og pårørende respektfuldt
- arbejder fagligt, ansvarligt og selvstændigt
- kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med andre faggrupper
- kan bevare ro og overblik i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig
- har lyst til at være med til at opbygge et nyt team og skabe gode arbejdsgange.
Om team Bakken og Kildegården
Team Bakken bliver en afdeling med 14 pladser: syv plejehjemspladser og syv aflastnings- og ventepladser for Skanderborg Kommune. Teamet bliver en del af Plejehjemmet Kildegården, Kildevej 10, 8660 Skanderborg.
Kildegården er Eden-certificeret. Vores fælles kerneopgave er: Sammen med beboerne skaber vi et godt og betydningsfuldt hverdagsliv. Alle faggrupper bidrager til helhedsplejen og til samarbejdet med beboere, familie og venner.
Arbejdstiden planlægges i fællesskab på puslemøder, hvor teamet koordinerer ønsker, kompetencer og hensynet til beboernes behov. I opstartsperioden afholder vi teamdage med fokus på fælles værdier, samarbejde, rolle- og ansvarsfordeling samt udvikling af gode arbejdsgange i det nye team. Derudover gennemføres individuelle samtaler mellem leder og medarbejder med forventningsafstemning, introduktion til opgaverne og løbende opfølgning på trivsel og faglig udvikling.
Praktiske oplysninger
Stillingerne ønskes besat fra den 1. december 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Venja Hansen, leder af Plejehjemmet Kildegården, på telefon 40 49 42 19 eller Anette Hedegaard Bjerre, afdelingsleder, på telefon 51 62 68 93.
Husk at skrive i din ansøgning, hvilken stilling du søger – for eksempel nattevagt, aftenvagt, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Plejedistrikt Skanderborg
Plejedistrikt Skanderborg er kommunens største plejedistrikt med ca. 500 kollegaer, der hver dag samarbejder på tværs af fagligheder i tværfaglige teams, både på udeområdet og plejehjem.
Vi arbejder med afsæt i Byrådets vision ”Mennesker møder mennesker – i Danmarks smukkeste Kommune”. For os handler det om stærke relationer og meningsfulde fællesskaber med borgere, familier og hinanden. Sammen skaber vi løsninger med udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie, ønsker og drømme.
Vores fælles formål er hver dag at understøtte borgernes gode og betydningsfulde liv. Vi tror på, at de bedste beslutninger træffes tæt på og sammen med borgeren, og at de bedste løsninger skabes i stærke tværfaglige fællesskaber. Her bringer vi vores faglighed i spil, tager ansvar, viser initiativ og finder vejen frem sammen. Vi tør afprøve nye løsninger, lære af vores erfaringer og udvikle vores praksis i fællesskab.
Som kollegaer er vi ansat til to lige vigtige ting: at bringe vores faglighed i spil og at samarbejde professionelt. Det er afgørende for borgernes gode og betydningsfulde liv og for vores fælles arbejdsmiljø og trivsel, som vi alle har ansvar for.
Vi bevæger os mod en kultur med medledelse, hvor alle kan træffe beslutninger. Indflydelse og ansvar følges ad, og vi rådfører os med hinanden og lytter til dem, der berøres af beslutningerne. Vi tror på, at tillid, medansvar og handlefrihed skaber motivation, engagement og ejerskab – og bidrager til en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads.
Du bliver en del af en arbejdsplads med høje ambitioner på både borgernes og hinandens vegne. Kort sagt et sted, hvor vi både gør det godt og har det godt.Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link:
KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.