Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Kantineassistent / Souschef til Højboskolen

Brænder du for at skabe sund, velsmagende og ernæringsrigtig mad til børn og voksne – og vil du være med til at sikre, at alle på Højboskolen hver dag får et godt måltid? Så har du nu mulighed for at blive en central del af vores køkkenteam som kantineassistent og souschef.
Som souschef bliver du køkkenlederens nærmeste sparringspartner og får en vigtig rolle i den daglige drift. Du er med til at udvikle køkkenets arbejdsgange, sikre kvaliteten i produktionen og bevare overblikket, når tempoet er højt. Rollen kombinerer praktisk madproduktion med ansvar og koordinering.

Vi søger en køkkenassistent/souschef som

  • har en relevant uddannelse inden for køkken-, ernærings- eller sundhedsområdet og erfaring med madproduktion til mange mennesker
  • er dygtig og har passion for at skabe sund, velsmagende og indbydende mad til børn og voksne
  • arbejder struktureret og trives med at kombinere praktisk madlavning med koordinering
  • ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af kantinen med fokus på bæredygtighed
  • møder andre med højt humør og bidrager til en positiv og omsorgsfuld stemning
  • er initiativrig, løsningsorienteret og formår at bevare overblikket, også når der er travlt
  • ønsker til at gøre en forskel for børn og unge gennem gode måltidsoplevelser

Vi tilbyder

  • en ambitiøs, mangfoldig og udviklingsorienteret skole med et yderst kompetent personale og hvor børn og personale glæder sig til, at du kommer og laver mad til dem
  • et godt arbejdsmiljø i køkkenet, hvor vi med højt humør hjælper hinanden og får dagen til at lykkes – også når der er travlt
  • en fælles ambition om at tilbyde velsmagende og varieret mad
  • gode muligheder for faglig sparring og udvikling i et stærkt fællesskab

Stillingen

Du får en vigtig rolle i den daglige produktion og klargøring af mad og bliver samtidig en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling af kantinen. Du producerer maden sammen med dine kolleger i køkkenet, og vi hjælper naturligvis hinanden med de daglige opgaver, herunder opvask. Vi har et nyt og moderne produktionskøkken med kapacitet til at lave mad til alle på skolen samt et stort kantineområde for 7.-9. årgang. Hver dag producerer vi minimum 300 frokostretter og 100 formiddagsretter.

Personprofil

Du er god til at planlægge, producere, og ’pakke’ maden. Du trives med at samarbejde og kommunikere med skolens mange brugere og har blik for nye muligheder og idéer. Du bliver en del af arbejdet med at udvikle opskrifter og menuer, som elever og medarbejdere efterspørger.
Stillingen kræver, at du har et solidt fagligt fundament og erfaring med inspirerende madproduktion til mange mennesker.

Stillingen er på 32 timer ugentligt, med mulighed for flere timer. Arbejdstiden ligger imellem kl. 6.30-13.30.

Om Højboskolen

Højboskolen har 570 elever fordelt på 2 til 3 spor. Skolen har omkring 70 engagerede og motiverede medarbejdere, som arbejder for udvikling, deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber for alle børn. Kantinen består af 4-5 medarbejdere, og derudover har vi ofte hjælp af frivillige og folk i jobprøvning.

Løn efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger

fås på Højboskolens hjemmeside eller ved henvendelse køkkenleder Erik Skipper på telefon 61 72 69 73 eller mail erik.skipper.kruse@skanderborg.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med bilag senest mandag den 19. oktober 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes torsdag den 22. oktober 2026 fra kl. 13.00.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.