Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Maler til Ejendomscenter i Skanderborg kommune - Landsbyen Sølund

I Ejendomscenteret i Skanderborg Kommune, søger vi en ny kollega til at varetage malerarbejde i vores bygninger inde som ude.
Du vil blive en del af et fagligt netværk indenfor ejendomsdrift med rig mulighed for personlig udvikling. Du vil blive tilknyttet distrikt Sølund, men du må forvente at du også kan komme til at udføre maleropgaver andre steder og på tværs i kommunen.

Brænder du for malerarbejde og har du flair for farver og håndværk, bør du nærlæse dette stillingsopslag.

Om jobbet

Som maler vil du spille en stor rolle i at opretholde og vedligeholde kommunens bygninger.
  • Reparation/istandsættelse af alle bygninger/lokaler ude som inde.
  • Maling af spec. konstruktioner til vores beboere.
  • Reparation/istandsættelse i beboernes lejligheder.

Som maler i ejendomscentret vi du spille en central rolle i at sikre, at vores bygninger og faciliteter fremstår pæne og indbydende.

Faglige kompetencer

  • Gode og alsidige håndværksmæssige kompetence.
  • Har overblik og evner at arbejde struktureret 
  • Du får gjort opgaverne færdig til tiden
  • Erfaring inden for malerfaget et krav.
  • Selvstændighed og ansvarlighed i udførelsen af opgaver.

Personlige kompetencer

  • Du er udadvendt, imødekommende og serviceminded
  • Du har gode samarbejdsevner, og evner at gå i dialog omkring samarbejdet
  • Du kan rumme, at der kommer mange forskellige mennesker omkring dig i løbet af dagen.
  • Du skal være mødestabil

Vi tilbyder en kommende kollega

  • Et spændende professionelt og alsidigt job indenfor ejendomsdrift.
  • En engageret og højt kvalificeret personalegruppe
  • En arbejdsplads med godt humør
  • Gode Kollegaer
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse inden for faget.
  • Arbejdstid mandag til fredag i dagtimer.

Proces og praktiske informationer

  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
  • Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge.
  • Tiltrædelse efter aftale.

Hvis dette lyder som en motiverende udfordring, som passer til dine fagligheder og ambitioner, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Birthe Knudsen på telefon 20 94 50 30 for nærmere information.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning og relevante bilag - VC, eksamensbevis og evt. anbefalinger senest den 15. oktober 2026.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Du skal søge stillingen online via linket i opslaget.

Der vil blive indhentet straffeattest på den person som vi ønsker at ansætte.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.