Vores Køkken søger en dygtig og kreativ køkkenfaglig kollega. Måske er du uddannet kok, ernæringsassistent eller har bare flere års køkkenerfaring fra andre storkøkkener, kantiner, caféer eller lignende.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen.
Vagterne er primært fra kl. 7.00 til 15.00 mandag til torsdag og fra 7.00 til 12.00 fredag. Der kan forekomme lejlighedsvise vagter sidst på dagen, først på aftenen og i weekender
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du være med til at skabe fællesskab, livsglæde og gode måltider?
Hos Café FLOK handler det om mere end god mad. Vi skaber et varmt og inkluderende fællesskab, hvor mennesker mødes og føler sig velkomne.
Vi leder efter dig, der elsker at lave mad fra bunden, tænker kreativt og har et grønt hjerte. Du ser mulighederne i sæsonens råvarer, bælgfrugter og grønne retter, og du motiveres af at arbejde med økologi, bæredygtighed og mindre madspild. Du værdsætter at give gæsterne en god oplevelse og nærværende service.
Når vores gæster besøger Café FLOK, får de mere end god mad. De er med til at understøtte et unikt fællesskab, hvor mennesker får nye muligheder, styrker deres kompetencer og oplever meningsfulde relationer.
Om os
Café FLOK er en del af Vores Køkken i Skanderborg Kommune. Vi er meget mere end en café. Vi er et levende fællesskab, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og livssituation.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor praktikanter får mulighed for at udvikle deres kompetencer og finde vejen tilbage til arbejdslivet. Du bliver en del af et lille, engageret team og får en tæt kollega, som gennem mange år har været en vigtig del af caféens hjerte og hverdag.
Derudover får du daglig kontakt med vores gæster og de frivilligguider, som er med til at gøre FLOK til et helt særligt sted.
Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af hverdagen i Café FLOK, og du får en alsidig hverdag, hvor du blandt andet skal være med til
- At tilberede spændende salater, sandwich, smørrebrød, varme retter, brød og kager
- At give gæsterne en god oplevelse gennem nærværende og imødekommende service
- At skabe trygge og hyggelige rammer, hvor mennesker har lyst til at mødes
- At bidrage til en hyggelig og inkluderende atmosfære
- At bidrage til fællesskab med et godt humør og fleksibilitet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- har erfaring fra café, storkøkken eller lignende
- er kreativ i køkkenet og kan arbejde selvstændigt
- har fokus på en høj standard for kvalitet og hygiejne
- Interesserer dig for bæredygtighed, økologi og grøn mad
- har erfaring med planlægning og tilberedning af en effektiv og økonomisk produktion
- trives med alsidige opgaver og tager ansvar for hygiejne- og egenkontrol, rengøring og opvask
- trives blandt mange forskellige mennesker, og møder dem med respekt, overskud og med et smil
- kan sige "pyt", når dagen tager en uventet drejning
Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i vores skønne køkken og café.
Vigtigst af alt søger vi en kollega med hjertet på rette sted, som vil være med til at skabe en hyggelig café med madglæde, fællesskab og gode oplevelser for andre mennesker ❤️
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Conny Thorhauge Nielsen på telefon 20 35 45 95, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan læse mere om arbejdspladsen på
www.Skanderborg.dkAnsøgningsfrist
Hurtigst muligt og senest den 20. september 2026.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link:
KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.