Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Erfaren arbejdstidsplanlægger? Så er det lige dig vi søger

Sølund Boenhed 44 søger en Arbejdstidsplanlægger 30-37 timer, der kan arbejde systematisk og selvstændigt, og som har erfaring med udarbejdelse af arbejdsplaner og indberetning af løn.

Har du erfaring

  • I at arbejde med udarbejdelse af arbejdsplaner
  • I at arbejde med Indberetning af løn
  • I at lave opfølgning på ferie, afspadsering mv
  • I at løse administrative ad hoc opgaver
  • I at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Så kontakt os for en yderligere uddybning af stillingen.

Du vil blive en central person i huset og med direkte reference til boenhedsleder. Du skal mestre at samarbejde på tværs af huset og med alle faggrupper omkring planerne.  Du skal sætte en ”dyd” i at bidrage med et blik på løsninger og fremstå med arbejdsglæde og kompetence på planlægger området.
Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde i KMD-vagtplan samt kendskab til overenskomster.

Din arbejdstid ligger som udgangspunkt i dagtimerne med mulighed for flexibilitet.

Hvem er vi?

Boenhed 44 er en specialtilbud for voksne fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, autisme og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder personlighedsforstyrrelser. Gruppen af beboere kendetegnes derudover ved omfattende kommunikationsudfordringer. Misforstået kommunikation kan i nogle tilfælde udløse en udadreagerende adfærd hos beboeren. Der er 16 lejligheder i boenheden, som er opdelt i 2 huse. Det overordnede mål i boenheden er at skabe en hverdag for den enkelte, som indeholder både tryghed og overskuelighed, men også udfordringer og gode oplevelser.

Vi søger en arbejdstidsplanlægger der med erfaring og rummelighed kan udarbejde arbejdsplaner der tager hensyn til beboeropgaverne og samtidig i videst muligt omfang også lytter og inddrager medarbejder ønsker.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor mennesker møder mennesker

  • Dygtige medarbejdere der brænder for at arbejde med målgruppen.
  • Mulighed for udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring og supervision
  • Fokus på at arbejde for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  •  efteruddannelsesmuligheder
  • Tillidsbaseret ledelse, medinddragelse og uddelegering af opgaver.

Ansøgningsfrist

29. juli 2026.
Dog vil vi afholde samtaler løbende, så send endelig din ansøgning straks og du vil blive kontaktet. Der indkaldes pr. telefon/mail.

Stillingen er efter ønske på 30-37 ugentligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. Kontakt os meget gerne for nærmere information om stillingen.
Susanne Poulsen, Leder Boenhed 44, telefon 29 35 29 76 eller mail susanne.poulsen@skanderborg.dk

Ansættelsesvilkårene for ovennævnte stillinger vil være i henhold til de gældende overenskomster.

Ved tilbud om ansættelse rekvireres udvidet straffeattest, ligesom der ved ansættelse skal fremvises et gyldigt kørekort.


 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. 
 

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.