Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Husassistent til Baunegården

Vi søger en ny husassistent, da hende vi har nu skal videre i hendes uddannelse. Vi søger en kollega der har lyst til at arbejde forskellig artede opgaver, men som primært skal stå for rengøring, oprydning i huset og vores biler.

Stillingen er på fuldtid, med mindre du har et andet ønske, så kan det aftales ved en evt. ansættelse. Jobbet er primært i dagtimerne, men du skal være indstillet på, at der ved arrangementer kan være enkelte weekender og aftner.

Din mødetid vil primært starte fra kl. 7:00 i hverdagene – nogle dage kan man aftale at møde senere hvis det passer bedre.

Om os

Baunegården er et botilbud for voksne borgere med forskellige udfordringer, og ligger under Skanderborg Fællesskabernes døgntilbud for psykiatri og misbrug.

For os er det vigtigt at skabe et hjemligt miljø med omsorg og nærvær, og her spiller rengøring og orden en vigtig rolle. Som medarbejder bliver du en del af et team med søde kolleger, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på, at alle bidrager til fællesskabet.

Om stillingen

  • Rengøring af fællesområder, køkkenerne på begge etager samt støtte borgerne i rengøring i lejlighederne.
  • Oprydning og holde orden i depoter.
  • Pakke varer ud og hjælpe med at fylde op.
  • Klargøring og oprydning til møder i huset, herunder lave kaffe, te mm.
  • Sørge for at bilerne fremstår pæne, rene og bliver kørt til syn og reparation mm.
  • Løse små ad hoc-opgaver i huset.

Vi søger en kollega, som

  • ønsker et meningsfyldt job
  • er smilende, venlig og hjælpsom.
  • kan lide at skabe orden og holde rent.
  • er fleksibel og møder stabilt.
  • evt. har erfaring med rengøring, men absolut ikke et krav da Lene, din nærmeste kollega vil sikre god oplæring.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor

  • du får et fleksibelt job, hvor du selv kan være med til at planlægge arbejdstiden inden for rimelighed og i sammen råd med dine kollegaer
  • du får mange søde kolleger og et godt arbejdsmiljø.
  • jobbet er alsidigt, og hvor ingen dage er ens.
  • du får grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne.

Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Line Damgaard på telefon 24 26 90 57.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og se stedet – så vil vores husassistent Lene med glæde vise dig rundt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

18. juni 2026.

Baunegården er en del af Skanderborg Fællesskaberne under Skanderborg Kommune. Se mere på Skanderborg Fællesskabernes hjemmeside

Om Skanderborg Fællesskaberne
I Skanderborg Fællesskaberne arbejder vi ud fra en fælles kerneopgave; vi skaber mulighed for, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser mestrer deres liv bedst muligt.

Vores bo-, samværs- og aktivitetstilbud spænder bredt. Fælles for alle vores tilbud er, at de har fokus på det enkelte menneskes behov, resurser, håb og drømme.

Vi har et stærkt, ambitiøst og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om kerneopgaven. For at vi kan lykkes med det, arbejder vi ud fra værdierne vis tillid, skab relationer, del resurser ­og tænk nyt.

Det gode fællesskab
Vi insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Derfor dyrker vi det gode kollegaskab med fælles aktiviteter på tværs af vores afdelinger, blandt andet med en årlig temadag, undervisningsforløb og faglige sparringsnetværk.

Uden for arbejdstiden deltager vi desuden i begivenheder som Midsommerstafet, Tæl Skridt-kampagnen og Padel, og hvert år arrangerer vores aktivitetsudvalg sommerfest, julefrokost og andre aktiviteter med fokus på hyggeligt samvær.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.