Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Skovkilden

Aftenvagt på afdeling Skovkilden er ledig fra 1. august 2026
Forestil dig et arbejde, hvor du gør en reel forskel – og samtidig er en del af et team, der faktisk har lyst til at gå på arbejde sammen.

På Skovkilden er vi et varmt og engageret team af syv aftenvagter, der sammen skaber tryghed, omsorg og nærvær for 29 beboere. Hver aften er vi fire på arbejde, så du står aldrig alene – men er en del af et stærkt og støttende fællesskab.

Vi leder ikke bare efter “en medarbejder”. Vi leder efter en kollega, der vil være en del af noget, hvor faglighed, menneskelighed og samarbejde går hånd i hånd.

Hvem er vi?

Vi er en del af Plejedistrikt Skanderborg og arbejder på Plejehjemmet Kildegården.
Her arbejder vi ud fra Eden-filosofien, hvor vi sammen med beboerne skaber et liv med mening, nærvær og indflydelse. For os er plejehjemslivet ikke bare drift – det er hverdagsliv, relationer og små øjeblikke, der betyder noget.

Vi tror på, at
  • gode relationer skaber god pleje
  • faglig stolthed smitter
  • trivsel i teamet kan mærkes helt ud til beboerne
  • vi lykkes bedst, når vi gør det sammen

Stillingen

  • Fast aftenvagt 30–37 timer pr. uge
  • 5/2-rul (mandag og tirsdag - weekend i ulige uger
  • Mulighed for ekstra timer (dag-, aften- eller nattevagter efter behov og aftale)
  • Arbejde med CURA og dokumentation som en naturlig del af hverdagen
  • Medicinadministration og delegerede sygeplejeopgaver

Vi har de seneste år arbejdet målrettet med at skabe en hverdag, hvor medarbejderne har mere indflydelse på både samarbejde og planlægning. Hos os er arbejdstidsplaner noget, vi laver sammen i teamet, fordi vi tror på, at medansvar og fleksibilitet skaber de bedste rammer

Det du kommer til at lave

Du bliver en vigtig del af beboernes hverdag – ikke kun som medarbejder, men som et menneske, der skaber ro, tryghed og nærvær.

Du kommer blandt andet til at
  • give omsorg og personlig pleje med respekt og faglighed
  • varetage medicin og sygeplejeopgaver med ansvar og sikkerhed
  • skabe gode aftener med nærvær, struktur og tryghed
  • bidrage til aktiviteter og små meningsfulde øjeblikke
  • være med til at skabe et hjem, hvor beboerne trives

Hvem håber vi, du er?

Vi forestiller os, at du
  • kan lide at arbejde tæt sammen med andre
  • har ro, overblik og godt humør
  • tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • gerne har erfaring (fx med demensområdet)
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til udvikling
  • bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø

Sådan foregår vores ansættelse

Hos os handler en ansættelse ikke kun om et CV og en samtale – men om mennesker, samarbejde og det fællesskab, du bliver en del af i hverdagen. Derfor har vi en lidt anderledes og mere inddragende proces, hvor vi lægger stor vægt på åbenhed og tryghed fra start.

Til samtalen deltager to medarbejdere fra teamet samt en tillidsrepræsentant. Det betyder, at du møder de kommende kollegaer som er en del af teamet, jeres arbejdsfællesskab. Vi tror på, at det giver det bedste grundlag for et godt match.

Efter samtalen er det i fællesskab mellem teamet og tillidsrepræsentanten, at vi vælger vores nye kollega.
Bliver du tilbudt stillingen, mødes du derefter med lederen, hvor vi får de formelle aftaler på plads – løn, referencer og opstart – og samtidig giver vi dig en varm og personlig velkomst til Kildegården.

Derfor skal du vælge os

  • Et stærkt og varmt team, der passer på hinanden
  • En arbejdsplads med medledelse og reelt samarbejde
  • Grundig oplæring og god introduktion
  • Indflydelse på din egen arbejdsdag
  • Et fællesskab, hvor din stemme betyder noget
  • En arbejdsplads med faglig stolthed og mening

Hvis du har lyst til et arbejde med mening, fællesskab og faglig stolthed – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi har ikke travlt med at ansætte. Vi har travlt med at finde den rigtige kollega.

Kontakt os

Du er meget velkommen til at kontakte os for en snak eller et besøg, inden du søger
  • Team Skoven på telefon 87 94 86 42,
  • Michelle Rædkjær på telefon 51 60 89 79 eller
  • Venja Hansen på telefon 40 49 42 19

Ansøgningsfrist

30. august 2026.

Samtaler afholdes løbende. Stillingen er med opstart 1. juli 2026, eller efter aftale.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.