37 timer • Fast stilling • Tiltrædelse 1. august 2026Brænder du for at skabe trygge, meningsfulde og sammenhængende overgange for børn fra børnehave til skole?
Herskind Skole og Børnehus søger en fagligt stærk og relationskompetent pædagog, der vil være bindeleddet mellem børnehave, SFO og indskoling.
Stillingen
Som sammenhængspædagog får du en central rolle i både storebørnsgruppen i børnehuset og i indskolingen/SFO. Du bliver en kendt voksen for børnene på tværs af huset og får stor betydning for deres trivsel, udvikling, læring og dannelse i overgangen til skolelivet.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. 1. august 2026.
Vi søger en pædagog, der kan
- Indgå i den daglige praksis i både børnehus og indskoling/SFO
- Arbejde målrettet med at skabe en tryg og sammenhængende overgang fra børnehave til skole
- Være bindeled og formidle viden mellem børnehave, SFO og skole
- Skabe genkendelighed for børnene, når de starter i 0. klasse og SFO
- Være kendskabspædagog i storebørnsgruppen og kende børnenes handleplaner
- Planlægge og gennemføre fælles aktiviteter og besøgsdage
- Bidrage til fælles forventningsafstemning og udvikling af overgangsplanen
Vi søger dig, som
- Brænder for at skabe en sammenhængende hverdag for børnene
- Er stærk i relationer og arbejder anerkendende og ressourcefokuseret
- Kommunikerer tydeligt og skaber trygge rammer
- Er engageret, udviklingsorienteret og bidrager med meningsfulde aktiviteter
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i tætte samarbejder i teams
- Tror på, at fællesskabet skaber de bedste muligheder for børn og voksne
Hvem er vi?
Herskind Skole og Børnehus er en landsbyordning med vuggestue, børnehave, SFO, klub og skole samlet på én matrikel. Det giver enestående muligheder for at skabe trygge, velkendte og udviklende overgange for børnene.
Vi er kendetegnet ved
- Et stærkt lokalt engagement
- Høj faglighed og inkluderende praksis
- Relationskompetente og engagerede medarbejdere
- Et arbejdsmiljø med humor, fleksibilitet og højt til loftet
Du bliver en del af et stærkt professionelt fællesskab, hvor vi arbejder i et 0–18 års perspektiv og sammen skaber de bedste betingelser for det gode børneliv.
Ansøgningsfrist
Søndag den 5. april 2026.
Samtaler
Forventes afholdt torsdag den 9. april i tidsrummet kl. 14.00-18.00.
Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtaler løbende.
I forbindelse med ansættelsen skal straffe- og børneattest fremvises.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte
Vi glæder os til at høre fra digVenlig hilsen børn og voksne på Herskind Skole og Børnehus I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.