Aktivitet og Træning i Skanderborg Kommune søger en medarbejder til Daghjemmet i Fællesskabets Hus – et aflastningstilbud for pårørende til borgere med demens.
Er du mon vores nye kollega?Daghjemmet ligger i Fællesskabets Hus, Kildevej 10, og er et aflastningstilbud for pårørende til borgere med demens. Vi har mulighed for at tage imod op til otte borgere dagligt.
I dagtilbuddet arbejder vi med målrettede, stimulerende aktiviteter og let træning, som understøtter borgernes trivsel og funktionsevne. Samtidig prioriterer vi ro, nærvær og omsorg, så dagen tilpasses den enkelte borgers behov.
Tilbuddet holder åbent alle hverdage fra kl. 9.30 til 14.30.
Vores arbejde tager afsæt i Skanderborg Kommunes vision
”Mennesker møder mennesker”, hvilket afspejles i vores professionelle tilgang og i måden, vi skaber relationer og samarbejde.
Vi har et stærkt fokus på at sikre sammenhæng i borgerens samlede forløb. Det indebærer, vi – i tæt dialog med borgeren, deres pårørende og relevante samarbejdspartnere – arbejder for, hver borger modtager det rette tilbud på det rette tidspunkt.
Vi tilbyder dig
- Et arbejdsfællesskab med fokus på trivsel for borgere, pårørende og medarbejdere
- Et engageret og ansvarsbevidst team med stærk faglighed
- Tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø med plads til idéer og initiativer
- Mulighed for at præge hverdagen i et område i udvikling
- Nære kollegaer, ergoterapeuter, assistenter og pædagoger
- CST - kursus ved Nationalt Videnscenter for Demens
- 25 timer om ugen fra den 1. maj 2026
- Arbejde i Daghjemmet tre dage om ugen
- En dag om ugen til f.eks. én-til-én-indsats i borgerens hjem, vikar i daghjem eller i andre af vores demenstilbud
Vi ser gerne, du
- Er uddannet ergoterapeut, SOSU-assistent eller pædagog
- Har interesse for – gerne erfaring med – demensområdet og aflastningstilbud
- Møder borgere med ro, omsorg og rummelighed – også når livet er svært
- Kan hjælpe ved toiletbesøg efter behov
- Samarbejder godt med pårørende og kollegaer
- Har overblik, tager ansvar og skaber struktur og sammenhæng i opgaverne
- Kan planlægge og afslutte både aktiviteter og administrativt arbejde
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Har IT-flair – gerne erfaring med Cura
Erfaring eller uddannelse inden for demens- og ældreområdet er en fordel.Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Ønsker du yderligere oplysninger
om stillingen glæder vi os til at blive kontaktet
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
1. marts 2026.
Vi afholder samtaler i uge 12.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.