Vil du være med til at give de skønne beboere i Boenhed 40 gode og betydningsfulde liv, samtidig med at du selv har et meningsfuldt arbejde?
Så er det dig vi søger som vores nye nattevagtskollega
pr. 1. maj 2026.Fremadrettet har beboerne i Boenhed 40 brug for to nattevagter om natten i stedet for vores nuværende ene nattevagt. Derfor søger vi to nye kollegaer til, sammen med vores to nuværende nattevagtskollegaer, at tage vare på beboerne om natten.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter arbejdsglæde og godt kollegaskab højt. Vi passer på hinanden, og der er altid en hjælpende hånd, hvis der er brug for det.
I Boenhed 40 arbejder vi formålsdrevet og frisættende. Det betyder bl.a., at vi ansatte tager ansvar for det vi kan og som giver mening.
Din ansættelse er også i Landsbyen Sølund, som er Danmarks Største bosted for voksne med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Boenhed 40 er en del af denne social- og specialpædagogiske boform i Landsbyen Sølund.
Vores arbejde bygger på et grundlæggende værdigrundlag om en medmenneskelig tilgang kaldet Gentle Teaching (GT). Gentle Teaching handler om relationen imellem mennesker.
Læs mere på hjemmesidenVi har stor fokus på at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Det gør vi for at give vores borgere de bedste betingelser for et godt og meningsfuldt liv
Beboerne i Boenhed 40 er mellem 32 og 80 år og deres udviklingsalder er mellem 2 mdr. til ca. 6 år. De fleste har et verbalt sprog i en eller anden grad, hvilket bl.a. suppleres med forskellige kommunikationsredskaber så som Konkreter, Strukturtavle, Tegn-Til-Tale mv. Flere af beboerne har en psykiatrisk overbygning på deres udviklingshæmning. Mange er mobile, en enkelt er fast kørestolsbruger og vi skal til at benytte lift ved en anden. Alle beboere får hjælp med personlig pleje og alle ansatte får grundig oplæring.
Som nattevagt vil din primære rolle være at skabe rolige og trygge rammer, som gør at beboerne kan sove trygt og godt. Der er beboerrelaterede opgaver så som hjælp til toiletbesøg, skift af sengetøj, medicingivning. Derudover vil der være praktiske opgaver så som vaske tøj, aflæse temperaturer, forberede kaffe- og morgenbord mv., som skal løses i løbet af natten og ved morgenstunden.
Ved ansættelse af ny kollega vægter vi, at du
- kan tage teten og arbejde selvstændigt samt samarbejde med dine kolleger omkring den enkelte beboer
- er udadvendt, imødekommende og åben for mødet med mennesker – både beboere og kolleger
- er omsorgsfuld, omstillingsparat og kan se og udføre praktiske opgaver
- kan arbejde struktureret med de beboere, som har brug for struktur
- har respekten for det enkelte menneskes autonomi med på arbejde og indgår i snakke om etiske dilemmaer
Din fremtidige arbejdsplads vægter
- det fysiske såvel som det psykiske arbejdsmiljø højt, da vi mener begge dele er en afgørende forudsætning for, at vi kan opfylde beboernes behov
- høj grad af medbestemmelse
- kompetenceudvikling eksempelvis: Forebyggelse af magtanvendelse jf. Service-lovens regler, Gentle Teaching, Forflytnings-kursus mv.
Arbejdstiden som nattevagt i Boenhed 40 ligger i tidsrummet 22.15 – 7.15.
Du vil sammen med din, også nyansatte kollega, skulle kunne enes om at arbejde enten 7-7 eller 3-4. De nuværende nattevagter arbejder 7-7 til stor gavn for både dem selv og Boenhed 40.
Som nyansat i Boenhed 40 vil du blive tilbudt et introforløb. Introforløbet vil bestå at nogle introvagter både (nogle) morgen- og aftenarbejdstider i begge huse, samt selvfølgelig intro i selve natarbejde, hvor du bliver klædt på til opgaven i arbejdet med beboerne.
Ansøgningsfrist
Senest den 8. marts 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk. Referencer må meget gerne medsendes.
Ansættelsessamtale
Samtaler afholdes den 30. marts 2026 og der inviteres via mail.
Ansættelsesstart
Tiltrædelse den 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem Skanderborg Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund eller FOA. Ved tilbud om ansættelse rekvireres udvidet straffeattest.
For yderligere oplysninger
se
Landsbyen Sølunds hjemmeside og telefonisk kontakt til leder i Boenhed 40, Pernille Hollænder på telefon 87 94 82 40.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.