I Dagtilbud Højvangen er vi en stor og engageret personalegruppe, der vægter et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi søger pædagogmedhjælpere, som har lyst til at være en aktiv del af hverdagen og bidrage til den pædagogiske udvikling i vores dagtilbud.
Som pædagogmedhjælper hos os vil du indgå i pædagogiske aktiviteter af forskellig karakter. Vi ser hele dagen som en pædagogisk ramme, hvor både modtagelsen om morgenen, garderobesituationer og overgange mellem aktiviteter rummer lærings- og udviklingsmuligheder. Derudover deltager du i mere planlagte og voksenstyrede aktiviteter såsom motorik, sproglege, samling og ture ud af huset.
Vi lægger vægt på, at du
- Møder børnene med tillid, engagement og en anerkendende tilgang
- Har en positiv og imødekommende tilgang til børn, forældre og kolleger
- Kan tage initiativ til leg og være aktivt deltagende i børnenes leg
- Har et godt humør og bidrager til en god stemning i hverdagen
- Kan skabe og fastholde tydelige og trygge rammer for børnene
- Har lyst til at samarbejde tæt med kolleger om at skabe en tryg og udviklende hverdag
- Er initiativrig, nysgerrig og kan arbejde selvstændigt
- Har gode relationskompetencer
- Har en fysik, der gør det muligt at arbejde aktivt på gulvet og inddrage leg og bevægelse i hverdagen
- Er indstillet på også at løse praktiske opgaver
Vi tilbyder
- Fagligt engagerede kolleger, der tager arbejdet seriøst – og samtidig har det sjovt sammen
- Et varmt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor både børns og voksnes trivsel er i fokus
- Et stærkt teamsamarbejde på stuerne og et tæt samarbejde i hele børnehuset
- Primært møder i dagtimerne og dermed få aftenmøder
- Et fælles fokus på professionelt samarbejde, hvor faglighed og relationer vægtes lige højt
- Et aktivt arbejde med samarbejdskultur gennem De tre – det professionelle samarbejde
- En spændende proces med implementering af NEST, hvor børnesynet er:
“Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes.” - Mentorordning for nyansatte medhjælpere samt løbende sparring med kolleger og daglig leder
- Eget køkken med daglig hjemmelavet mad og mulighed for fuld kostordning for ansatte
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 31. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere
om Dagtilbud Højvangen og vores huse, kan du læse mere på
Dagtilbud Højvangens hjemmesideDu er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Gitte Ibsen på telefon 51 62 67 25.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.