Fællesskabets Hus og Plejehjemmet Præstehaven søger en ny kollega til en stilling som husassistent på 18 timer snarest muligt. Stillingen er en fast stilling med weekend-og helligdagsfri.
Fællesskabets hus Hørning er betegnelsen for café, mødelokaler, trænings- og aktivitetslokaler, som kan benyttes af borgere og frivillige fra lokalområdet. På Plejehjemmet Præstehaven bor 65 beboere, og hertil hører en del fællesarealer.
I dette job har man ansvar for at gøre rent i Fællesskabets hus og på fælles arealer på Plejehjemmet. Herunder rengøring og gulvvask af dagligstuer, køkkener, kontorer, sundhedsklinik, café, toiletter og gangarealer.
Har du erfaring med eller drømmer du om en stilling som husassistent, så er du måske vores nye kollega. Vi søger en kollega, der kan lide at arbejde selvstændigt og er optaget af at levere en fleksibel og engageret indsats til gavn for alle mennesker i huset.
Du vil blive en del at et team på 2 husassistenter, der understøtter hinanden med at løse de fælles opgaver og har et tæt samarbejde med plejehjemmets 2 husassistenter, som varetager rengøring i beboernes boliger, samt distriktets 2 pedeller. Det er vigtigt for os, at vi er et positivt arbejdsfællesskab både i eget team, men også sammen med andre medarbejdere i huset. Vi bidrager alle sammen til at skabe værdi for beboerne og borgerne. Du vil blive en del af en hverdag med masser af humor og godt humør.
Vi kan tilbyde
- En Introduktion, der klæder dig godt på til opgaven
- Gode kolleger, der har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
- En hverdag, hvor du møder en masse forskellige mennesker på din vej.
- Et selvstændigt og alsidigt job, hvor du er med til at planlægge og udføre de praktiske opgaver.
- Et job hvor du sammen med andre faggrupper er med til at få Præstehaven til at fungere, så beboerne får en god dag.
- En arbejdsplads hvor der arbejdes med det gode hverdagsliv.
Vi forventer, at du
- Har lyst til og flair for rengøring samt praktiske gøremål
- Kan arbejde selvstændigt og målrettet
- Kan strukturere og prioritere i opgaver
- Ser ”huset” og er bevidst om at skabe kvalitet
- Har humor og en positiv tilgang, er smilende og omgængelig
- Kan tale og forstå dansk, da du vil få en del kontakt med beboerne
- Er fleksibel og stabil i dit fremmøde
Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 7.00-15.00, og vil være fordelt på 3-4 dage, eller efter aftale.
Ønsker du at høre mere
er du meget velkommen til at kontakte Leder Stine Rasmussen, telefon 23 37 04 90, mail:
stine.hansen.rasmussen@skanderborg.dk (Holder juleferie til 5. januar 2026), eller husassistent Helle Thykær, telefon 40 16 81 20
Ansøgningsfrist : 30. januar 2026Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest 13. februar 2026.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.