Vi søger to nye kollegaer
Begge stillinger kan besættes af både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
Hos Plejeboligerne på Kildegården søger vi to engagerede og varme kollegaer, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og medledelse er i centrum.
Hvem er vi
Vi er et plejehjem, hvor vi arbejder med samskabelse og medledelse som en naturlig del af hverdagen. Det betyder, at du får stor indflydelse på både arbejdstid, opgaver og udvikling. Vi planlægger vores vagtplan i fællesskab på puslemøder, og du får derfor mulighed for at præge dine egne arbejdstider – også i forhold til ferie og fridage.
I hvert team er vi 6 dagvagter samt faste aften- og nattevagter. Vi hjælper 15 beboere i vores team og samarbejder tæt med et tilsvarende team, så afdelingen samlet har 29 beboere. Vi værner om et godt kollegaskab og prioriterer også at have det hyggeligt sammen uden for arbejdstiden.
Vi arbejder ud fra Eden-filosofien, som betyder, at vi skaber et hjemligt, aktivt og inkluderende miljø for beboerne. Vi har særligt fokus på at styrke udeliv, bevægelse og spontane aktiviteter, der skaber glæde i hverdagen. Har du evner eller interesse inden for f.eks. musik, udeliv eller bevægelse, vil det derfor være et stort plus – både for os og for beboerne.
Hvem søger vi
Vi leder efter kollegaer, der:
- Trives i et tæt samarbejde og har lyst til at være en del af et med-ledende team
- Kan planlægge og løse opgaver selvstændigt i dagligdagen
- Er loyale i samarbejdet og følger de aftaler, vi laver
- Har fokus på trivsel – både hos kollegaer og beboere
- Ser det som en naturlig del af arbejdet at skabe et meningsfuldt hverdagsliv
- Møder beboere, familier og kollegaer med nærvær, respekt og humor
- Har lyst til at blive dygtig sammen med andre og udvikle sig i fællesskabet.
Hos os handler arbejdet om meget mere end plejeopgaver. Det handler også om at skabe et hjem, hvor beboerne føler sig trygge og har indflydelse på deres hverdag. Vi prioriterer hyggestunder, spontane aktiviteter og fællesskaber, der gør hverdagen levende og meningsfuld.
Arbejdstid og mødetider
Vores mødetider er fleksible, og du får stor indflydelse på dine vagter.
Ud over traditionelle mødetider arbejder vi med:
- Mødetider som fx kl. 11–19
- Fleksible møder mellem kl. 06.00 og 08.00
- Weekendarbejde hver tredje weekend for dagvagter
Vi fortæller meget gerne mere om arbejdstidsmodellen ved en samtale eller et besøg.
Hvordan foregår ansættelsen
Hos os er medarbejderne en vigtig del af ansættelse udvalget. Derfor er det to kollegaer fra teamet samt tillidsrepræsentanten, der gennemfører ansættelsessamtalen og sammen vælger vores nye kollega.
Hvis du bliver tilbudt stillingen, møder du efterfølgende vores leder for at få de formelle aftaler om løn og referencer på plads.
Det praktiske
- To faste fuldtidsstillinger på 37 timer: én dagvagt i Team Kilden og én aftenvagt i Team Skoven.
- Ansættelse: Snarest muligt – vi ansætter løbende
- Du får en grundig introduktion og en fagligt stærk, hjælpsom kollegagruppe
Vil du være vores nye kollega
Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os.
Ring gerne og aftal et besøg med:
Pernille -telefon 24 76 39 11
Julie – telefon 21 32 71 89
Vi glæder os til at møde dig – og byde dig velkommen i vores fællesskab.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Leder Venja Hansen på telefon: 40 49 42 19
Ansøgningsfrist den 5. december2025
Ansættelsessamtaler afvikles løbende og stillingsopslaget fjernes når stillingerne er besat.
Ansættelses fra snarest muligt eller den 1. januar 2026
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.