Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Fagligt velfunderet sygeplejerske til Plejehjemmet Dagmargården

Er du vores nye kollega?

Brænder du for sygepleje og arbejder du med stolthed, fordi du ved, at din faglighed gør en forskel i beboernes liv? Så er det måske dig, vi søger.
En af vores dygtige kolleger har fået nyt arbejde, og derfor søger vi nu en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til vores team af centersygeplejersker.

Om os

På Dagmargården bor 107 beboere. Vi er fire sygeplejersker på stedet, og samlet set er vi otte sygeplejersker fordelt på Dagmargården, Møllehjørnet og Kildegården.
Vi arbejder med EDEN-filosofien, hvor livsglæde, nærvær og en meningsfuld hverdag er i centrum – både for beboere og medarbejdere. Hos os er samarbejde, faglig udvikling og fælles beslutningstagning i selvstyrende teams en naturlig del af hverdagen.

Arbejdsvilkår

  • Fast stilling på 37 timer pr. uge.
  • Selvplanlægning: Vi laver vagtplan for 12 uger ad gangen med stor indflydelse på egne ønsker.
  • Dagvagt hver 8. weekend.
  • Hovedferien planlægges i god tid, og vi tilstræber ferieønsker på tre sammenhængende uger i sommeren.
  • Arbejde på tværs af de tre plejehjem i weekender – kørekort er derfor nødvendigt.

Dine opgaver

Som sygeplejerske på Dagmargården får du ansvar for en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, herunder:
  • Sygeplejefaglige vurderinger, visitering og koordinering.
  • Sårpleje, medicinvurderinger, cirkulationsbehandlinger, palliation og udredninger.
  • Overdragelse og delegering af sygeplejeydelser.
  • Samarbejde med social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, terapeuter samt beboere og pårørende.
  • Deltagelse i møder, kompetenceudvikling og faglig sparring.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag. Erfaring med demens og geriatrisk sygepleje er en fordel, og har du klinisk vejlederuddannelse, ser vi det som et plus.

Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktionsforløb med plan for de første fire uger.
  • Individuelt tilpasset introduktionsprogram, så du bliver godt klædt på til rollen som centersygeplejerske.
  • Dokumentation i Cura – du får oplæring i systemet.
  • Et team med tillid, faglig stolthed og fokus på læring gennem dialog.

Praktisk information

  • Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025.
  • Samtaler: Afholdes onsdag den 22. oktober 2025 kl. 12–15. Indkaldelse udsendes mandag den 20. oktober.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere eller besøge os inden samtalen, er du meget velkommen til at kontakte leder for sygeplejen, Anette Dahl på telefon 40 23 78 75.
Vi glæder os til at høre fra dig!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.