Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Projektleder til barselsvikariat i projektet “Giv Et Øjeblik”

Skab meningsfulde koblinger mellem civilsamfundet og sociale indsatser.

Er du stærk i relationer, struktureret i dit arbejde og brænder du for at skabe ny mening i mødet mellem mennesker? Så er du måske vores nye kollega i Skanderborg Kommune.

Vi søger en engageret og selvstændig projektleder til Giv Et Øjeblik – et nyskabende samarbejde mellem kommune og civilsamfund. Projektet er støttet af Bikubenfonden. Stillingen er på 30 timer med ansættelse fra 15. oktober 2025 og er tidsbegrænset til forventelig sommeren 2026 med mulighed for forlængelse.

Om Giv Et Øjeblik

Giv Et Øjeblik udforsker, hvordan ad hoc frivillighed kan blive en integreret og værdifuld del af kommunens sociale indsatser. Projektet skaber bro mellem medarbejdere og frivillige – med fokus på at skabe øjeblikke, der vækker håb, livsmod og handlekraft hos borgere i sårbare livssituationer.
En frivillig kan f.eks. hjælpe en borger med at hænge en hylde op, fortælle om sit erhverv, besøge et musikstudie, eller tage med ud og klappe en hest. Fordi små handlinger skaber store forandringer.
Samarbejdet understøttes teknisk af appen Nyby, som gør det nemt og sikkert for medarbejdere at formidle kontakt til frivillige. Med få klik kan medarbejderen sende en opgave i udbud direkte til de frivillige i appen. Frivillige i Giv Et Øjeblik er helt almindelige mennesker med travle liv, som ønsker at gøre en forskel – når de har tid og lyst. Derfor er opgaverne altid korte, konkrete og tilpasset den frivilliges mulighed for at bidrage med netop ét øjeblik.

Dine opgaver

Som projektleder bliver du drivkraften i videreudviklingen og udbredelsen af Giv Et Øjeblik i hele kommunen. Hvor projektet tidligere har haft fokus på Ungeteamet, er vi nu i gang med at udbrede det til flere områder og målgrupper – herunder skoleområdet, specialområdet, Rusmiddelcenteret m.fl.

Du kommer til at
  • Understøtte medarbejdere i at spotte frivilligpotentiale i borgernes ønsker og drømme
  • Være bindeled til KFUM’s Sociale Arbejde, som rekrutterer og matcher frivillige
  • Planlægge og afholde kurser for nye tovholdere i afdelingerne
  • Lede og koordinere implementering og forankring på tværs af kommunen
  • Onboarde og sparre med medarbejdere i brugen af Nyby-appen
  • Dokumentere og evaluere projektets læring i samarbejde med evalueringsfirma
  • Kommunikere projektets værdi via oplæg, fortællinger og netværk
  • Deltage i netværk og følgegrupper med Bikubenfonden, CfDP, KFUM’s Sociale Arbejde og andre relevante aktører

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse (f.eks. socialrådgiver, pædagog, cand.scient.san.publ., projektleder el.lign.)
  • Har erfaring med projektledelse – gerne fra det sociale område
  • Er optaget af samskabelse og civilsamfundets rolle i sociale indsatser
  • Er en tydelig og inspirerende formidler – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og sikrer fremdrift i dine opgaver
  • Er god til at lytte, samarbejde og bygge relationer på tværs af fag og niveauer
  • Trives i både strategiske og praksisnære rum
  • Er fleksibel og kan arbejde både dag og aften, når opgaven kræver det
  • Har kørekort og adgang til bil

Vi tilbyder dig

  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en reel forskel
  • Indsigt i og erfaring med en ny form for frivillighed
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stor frihed
  • En del af Ungeteamet – et team med godt kollegaskab og stærkt værdifællesskab
  • Mulighed for sparring og udvikling i samarbejde med stærke projektpartnere
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med plads til både grin, fordybelse og udvikling

Praktisk

  • Omfang: 30 timer pr. uge
  • Varighed: Tidsbegrænset til forventelig sommeren 2026
  • Arbejdssted: Ungeteamet, Møllebakken 21, 8660 Skanderborg

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
  • Ungeteamet har adresse på Møllebakken 21, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere

Nærmere oplysninger om stillingen kan gives ved henvendelse til Afdelingsleder for Ungeteamet, Niels Staghøj på telefon 61 36 16 06.

Søg stillingen

Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest den 25. august 2025 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler

Vil blive afholdt den 28. august 2025 efter kl. 14.00.
Ansøgere, der indkaldes til samtale, kontaktes telefonisk tirsdag den 26. august 2025 inden kl. 16.00.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge

Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.


 

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.