I naturskønne omgivelser med udsigt over Ry og Himmelbjerget, ligger Bavnebjerg. Lige nu har du muligheden for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, da vi har et barselsvikariat til nattevagt ledigt.
Stillingen som nattevagt er i tidsrummet fra kl. 22.30 til kl. 7.15 i en 7/7 ordning, hvilket betyder at man arbejder i 7 dage og har 7 dage fri, stillingen har dermed et ugentligt timeantal på 34 timer.
Bavnebjerg er bosted, hvor der bor voksne borgere med udviklingshæmning, samt fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, om natten er der ud over de faglige opgaver omkring beboerne ligeledes praktiske opgaver i de forskellige huse. Der er tre nattevagter på arbejde af gangen, hvor man hjælper hinanden med opgaverne i løbet af natten.
Vi leder efter dig, som vil være med til at skabe struktur, tryghed og livskvalitet for vores 24 borgere.
Vi forestiller os, at du
- har en pædagogisk, terapeut- eller sundhedsfaglig baggrund
- arbejder struktureret, har overblik og kan tænke i løsninger
- er engageret, empatisk og professionel i dit arbejde
- er loyal over for fælles beslutninger og bidrager aktivt til fællesskabet
- har gode samarbejdsevner – både med kolleger, pårørende og samarbejdspartnere.
- er reflekterende, god til skriftlig formidling og vant til at bruge IT
- en fordel hvis du har kørekort til personbil
Det får du hos os
- Dygtige og engagerede kollegaer i alle aldre – med plads til både faglighed og humor
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på sparring og supervision
- En daglig praksis, der tager afsæt i en neuropædagogisk forståelsesgrundlag
- En tilgang hvor vi understøtter borgernes potentialer og kompetencer
- En kultur, hvor nytænkning og udvikling er i højsæde
Stilling som nattevagt til barselsvikariat er på 34 timer om ugen, med start senest den 1. november 2025 og med i et begivenhedsbestemt vikariat.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgning sendes via E-rekruttering.
Har du brug for yderligere oplysninger
er du velkommen til at kontakte Leder Maja Leth på telefon 29 44 14 23.
Ansøgningsfrist
Mandag den 22. september 2025.
Løn ifølge gældende overenskomst.
Bavnebjerg er en afdeling under Skanderborg Fællesskaberne.
Skanderborg Fællesskaberne ønsker at arbejde i samme retning. Vi vil have en fælles forståelse af, hvad det er vi gerne vil opnå og hvordan vi vil gøre det. Derfor har vi formuleret én fælles vision, mission og kerneopgave for Skanderborg Fællesskaberne.Vores Vision er
I Fællesskaberne danner vi rammerne om det gode liv
Vores mission er
Vi samskaber en rehabiliterende indsats til mennesker med nedsat funktionsevne
Vores kerneopgave er
I Fællesskaberne skaber vi mulighed for, at borgerne mestrer deres liv bedst muligt I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.