Familieplejen i Skanderborg Kommune søger støttefamilier til 3 børn: en dreng på 12 åren dreng på 8 år en dreng på 6 år.Aflastningen skal være den ene uge fra mandag til fredag og den anden uge fra torsdag til mandag morgen.
I det konkrete tilfælde er formålet at give aflastning til drengene og deres familie.
Drengen på 12 år går i specialklasse med støttetimer. Han er en sød. omsorgsfuld og samarbejdsvillig dreng. Han har ressourcer i forhold til praktiske og kreative opgaver. Han søger gerne yngre børn i forhold til leg og samvær. Han er udfordret på sin indlæring, sin koncentration, overblik og det sociale samspil. Han er ikke aldersvarende i sin udvikling.
Han har brug for en hverdag som kendetegner overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, gentagelser, sproglig guidning, foræring af overblik og strategier. Han har brug for at blive mødt med en anerkende tilgang med fokus på positiv kontakt, mestring og succeser oplevelser. Der ønskes en støttefamilie med erfaring med ADHD/autisme spektrum forstyrrelser.
Drengen på 8 år går i almindelig folkeskole. Han er meget charmerende, imødekommende, nysgerrig, humoristisk, og han har meget at fortælle og meget at spørge om. Han er vellidt blandt sine kammerater. Socialt har han det godt i sin klasse, men han har det svært med at forstå de sociale spilleregler og kan fremstå sort/hvid. Han er god til at hjælpe med praktiske ting. Han er aldersvarende i sin udvikling dog ikke i forhold til det faglige i skoleregi. Han er en dreng, som er aktiv og kan lide at bruge sin krop. Han kan være udfordret i krav situationer. Han er lukket følelsesmæssigt og har svært ved at sætte ord på, hvordan han har det.
Han har brug for en hverdag i familiemæssige rammer, hvor der er fokus på succesoplevelser og en ramme, hvor han får mere overskud.
Drengen på 6 år går i almindelig folkeskole. Han er en glad dreng, motorisk dygtig og glad for udeliv. Han er god til at koncentrere sig og fordybe sig i selvvalgte aktiviteter. Han er aldersvarende i sin sproglige udvikling. Han vil gerne tegne og spille spil. Han er god til at bede om hjælp men er samtidig en sårbar dreng. Drengen har mælkeallergi og tåler ikke fisk. Han kan være udfordret på mad. Han kan være kravafvisende.
Han har brug for en hverdag i familiemæssige rammer, hvor der er fokus på succesoplevelser og en ramme, hvor han får mere overskud.
Fælles for alle 3 drenge er, at vi søger støttefamilier, som
- har erfaring i arbejdet med børn med ADHD
- kan tilbyde ro, struktur og forudsigelighed
- kan tilbyde nærvær og omsorg
- kan møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
- besidder tålmodighed og robusthed
- kan samarbejde med barnets forældre
- skabe en udviklingsfremmende samspil med barnet og have fokus på succes oplevelser.
Vi tilbyder jer
- Vejledning, rådgivning og supervision fra en familieplejekonsulent
- Netværksgruppe for aflastningsfamilier 4 gange årligt
- 2 årlige temaaftener
- 3 vederlag i forbindelse med deltagelse i møder/kursus arrangeret af Skanderborg Kommune
Ansøgningsfrist
Søndag den 31. august 2025 kl. 23.59.
Ansættelse
Hvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med drengene og deres familie, vil I blive kontaktet med henblik på yderligere dialog.
I forbindelse med evt. ansættelse, indhentes der børne-/straffeattester. I det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL-takster.
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som støttefamilie, eller har du spørgsmål vedrørende drengene og deres familie, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Hanne Bech på telefon 20 35 82 94 (i uge 27 og igen fra uge 32) eller Lone Sørensen på telefon 24 79 38 75 (i uge 28 og 29).
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år – lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.