Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Dansk og engelsklærer til udskolingen på Morten Børup Skolen

Har du en passion for at vække sproglig nysgerrighed og give unge mennesker redskaber til at begå sig i verden? Har du lyst til at være en del af et engageret team på en skole i udvikling? Så er du måske vores nye lærer i dansk og engelsk til udskolingen, primært 7. årgang!

På Morten Børup Skolen søger vi en engageret og visionær lærer, der kan inspirere og udfordre vores elever i udskolingen.

Vi søger en lærer, der kan skabe motiverende og udviklende læringsmiljøer, hvor eleverne trives og får en oplevelse af at mestre det meste.

Vi er en dynamisk og udviklingsorienteret skole, der tror på, at alle børn har potentiale til at blomstre. Vi vægter et tæt teamsamarbejde højt, da vi mener, at det skaber de bedste rammer for både elevernes faglige og sociale udvikling, samt for et stærkt og understøttende kollegialt fællesskab.

Hvis du har faglige ønsker eller andre kompetencer, som du gerne vil bringe i spil, så er vi åbne for forskellige kombinationer.

Vi drømmer om en uddannet lærer, der

  • har stærke kompetencer i dansk og engelsk og kan undervise på udskolingsniveau.
  • kan skabe motiverende og engagerende læringsmiljøer, der vækker elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.
  • besidder en stærk faglig selvtillid og evner at facilitere læreprocesser og guide eleverne på en engagerende måde.
  • trives med at arbejde i et tæt teamsamarbejde omkring elevernes trivsel og læring.
  • har lyst og vilje til at indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med kolleger og ledelse.
  • kan skabe trygge og tillidsfulde relationer til både elever og forældre.
  • har fokus på den enkelte elevs udvikling og formår at differentiere undervisningen.

Vi tilbyder dig

  • en spændende mulighed for at sætte dit præg på undervisningen i dansk og engelsk i udskolingen.
  • mulighed for faglig udvikling og sparring i et engageret team.
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • glade og nysgerrige elever, der er klar til at lære.
  • et tæt og understøttende samarbejde med teamet.

Om stillingen

Denne stilling som lærer er en fast stilling på fuld tid.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Tidsplan

  • Ansøgningsfrist: 1. juli 2025
  • Udvælgelse til samtale: 2. juli 2025
  • Ansættelsessamtaler: 4. juli 2025

Kontakt

Hvis du vil vide mere, kan du se på Morten Børup Skolens hjemmeside eller kontakte udskolingsleder Birgitte Boel på telefon 20 42 40 19 eller skoleleder Dan Søgaard på telefon 21 64 83 60.

Om Morten Børup Skolen

Morten Børup Skolen er en folkeskole i Skanderborg midtby. Skolen har ca. 825 elever fordelt på 4 spor. Skolen ligger i kort afstand fra Skanderborg station, hvorfra man kan komme til Aarhus C på 13 min. med lyntoget, og man kan nå motorvejen på 5 min. Skolen ligger få hundrede meter fra boldbaner, skov og sø. Der er endvidere let adgang til Morten Børup Hallen, som ligger ved siden af skolen.
 

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.