En af vores mangeårige ansatte går på efterløn, hvorfor vi søger en erstatning pr. 1. september 2025. Du kommer til at have din base på Virring Skole men skal også løse opgaver for vores 3 daginstitutioner.
Du kommer til at sidde i et kontorfællesskab i et meget rutineret team, som ud over dig selv består af en administrativ medarbejder, en afdelingsleder for skolen samt kontraktholder for Landsbyordningen. Tilsammen har vi 87 år erfaring fra den pædagogiske verden. Desuden skal du løse opgaver for og samarbejde med 3 daglige ledere i daginstitutionerne, der fysisk har kontor der.
Lad dig ikke skræmme af de grå hår på kontoret! Vi har en humoristisk, let tone i dagligdagen, vi hjælper hinanden og har et konstruktivt og behageligt forhold til børn, ansatte, forældre og samarbejdspartnere.
Du skal løse en række administrative opgaver for både skole og dagtilbud i Landsbyordningen.
Vi forventer, at du:
- har en kontoruddannelse
- vil tage vikartelefonen for Virring Skole mellem 6.30-7.00
- har erfaring med budgetlægning- og opfølgning, bogføring og årsregnskab – gerne fra en skole
- er fortrolig med IT og eventuelt har kendskab til KMD Opus, MinUddannelse, Educa
- har mod på at sætte dig ind i nye IT-systemer
- trives med udfordringer og forandringer i en kompleks hverdag
- er selvstændig, fleksibel og tager ansvar
- trives i et job, hvor mange er afhængige af din indsats
- har gode kommunikationsevner på tale og skrift
Du skal kunne tåle boomer-humor og være indstillet på, at vi griner af og med hinanden. Du skal have lyst til en varieret hverdag, hvor der er gang i butikken.
Lidt om Landsbyordningen Virring:
Vi er en skole i Virring fra 0.-9. klasse med ca. 360 elever. Vi har en lille forskole i Hylke, hvor der er 0.-2. årgang – ca. 20 elever. Vi har tre daginstitutioner: to i Virring (Bakkehuset og Toftegården) og én i Hylke (Tusindfryd). I daginstitutionerne er der knap 200 børn. Vi er ca. 100 ansatte alt i alt.
Læs mere om os her.Du bliver ansat på HK´s overenskomst – som udgangspunkt på 30 timer løntimer/uge. Der bliver ca en uges overlap med den afgående administrative medarbejder.
Har dette vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en ansøgning.
Ansøgningsfrist
Fredag den 13. juni kl. 12.00.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontraktholder Karsten Refsgaard på telefon 20 57 07 91 eller administrativ medarbejder Gitte Viborg Schmidt på telefon 87 94 26 67.
Samtaler afholdes på Virring Skole torsdag den 19. juni 2025.
Klik på linket for at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.