Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Pædagoger til Mølleskolens specialklasserække

Pædagoger til Mølleskolens specialklasserække

Mølleskolens specialklasserække søger to pædagoger til 35-timers stillinger fra 1. august 2025. Specialklasserækken er et tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer, herunder diagnoser. Børnegruppen består af omkring 30-35 elever i alderen 6-16 år, opdelt i 4 mindre grupper. Vi søger 2 pædagoger til skoledelen, men du skal også indgå i varetagelsen af vores SFO- og klubtilbud.

Vi kigger særligt efter

  • uddannede pædagoger med blik for og lyst til specialpædagogiske opgaver
  • at du er dygtig til at skabe struktur og arbejde med relationer
  • at du har lyst til at arbejde med det specialiserede SFO- og klubtilbud
  • at du har lyst til det tætte, åbne og omsorgsfulde forældresamarbejde
  • medarbejdere med lyst til at indgå i et professionelt teamsamarbejde, hvor man samarbejder om elevernes læring og trivsel.

Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtaler med en slutdato den 1. juni 2025.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Ugentligt timetal: 35 timer. Vi forventer, at stillingerne tiltrædes pr. 1. august 2025.

Stillingen forudsætter en anmærkningsfri børneattest.

For yderligere informationer kontakt skoleleder Henrik Bonde Johansen på telefon 23 47 36 93 eller mail: henrik.bonde.johansen@skanderborg.dk

Mølleskolen er en stor folkeskole – placeret midt i Ry - med ca. 1000 elever. Vi lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan i et trygt og udviklende skolemiljø. Mølleskolen er afdelingsopdelt. Vi har tre-fem spor i 0. – 6. klasse og fem-seks spor i udskolingen. Du kan læse mere om skolen på www.moelleskolen-ry.dk.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.