Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Er du vores nye Kostfaglig Eneansvarlig? - Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs Dagtilbud

Vil du være med til at give børnene i vores dagtilbud en sund og nærende hverdag? Har du flair for at planlægge, tilberede og servere mad, der vækker appetit og glæde hos børn? Så er det måske dig, vi søger!

Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs Dagtilbud søger en engageret kostfaglig eneansvarlig med tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest efter.
Stillingen er på 33-35 timer om ugen. Du vil blive en del af et engageret team, der arbejder for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, sundhed og udvikling.

Om jobbet:

Som kostfaglig eneansvarlig bliver du ansvarlig for køkkenets daglige drift og for at sikre, at børnene i vores dagtilbud får sunde og nærende måltider.
Du vil stå for planlægning, indkøb, tilberedning og servering af mad, der lever op til gældende kostpolitikker og fødevarestyrelsens krav.
Vi vægter bæredygtighed, økologi og madspild højt og forventer, at du også har fokus på disse områder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejde menuplaner, der sikrer variation, ernæring og madglæde.
  • Foretage indkøb og sikre en økonomisk ansvarlig drift inden for budgettet.
  • Tilberede og anrette måltider til børnene.
  • Sikre, at køkkenet lever op til gældende hygiejnestandarder og dokumentere egenkontrol.
  • Samarbejde med personalet om at inddrage børnene i aktiviteter relateret til mad og måltider.

Vi tilbyder:

  • En spændende og selvstændig stilling, hvor du får ansvar og mulighed for at sætte dit præg på køkkenets drift.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen, sekretæren og vores to køkkenassistenter, som bliver dine nærmeste kollegaer.
  • En arbejdsplads med fokus på børns trivsel og sundhed.
  • Et engageret og positivt arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • En fleksibel arbejdsplads.

Vi søger dig, som:

  • Har en relevant uddannelse som ernæringsassistent, køkkenleder eller tilsvarende.
  • Positiv og smilende- også under pres.
  • Har erfaring med madlavning til større grupper, gerne børn.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og økonomisk bevidst i din tilgang til arbejdet.
  • Brænder for at lave sund, nærende og velsmagende mad, der også ser indbydende ud.
  • Har kendskab til regler for fødevarehåndtering og hygiejne.
  • Er fleksibel og god til at samarbejde med kolleger og forældre.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfrist: Den 31. december 2024.
Arbejdssted: Landsbyordningen Dagtilbud, Risvej 28, 8660, Skanderborg.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte lederen af dagtilbuddet Olga Jensen på mail: olga.jensen@skanderborg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.