Børnehuset Bison søger ernæringsassistent til 37 timer pr. 1. januar 2025 Drømmer du om at blive en del af et aktivt børnehus i dejlige Gl. Rye med ca. 150 børn og voksne? Er du innovativ og inspirerende – også med vegetariske retter? Og er du optaget af klimavenlig kost? Så kan du blive vores nye kollega.Børnehuset Bison er en kommunal daginstitution med børn i alderen 0 – 5 år, som er flyttet i et nybygget hus med tilhørende super flot industrikøkken.
Vi skal opstarte en ny fuldkostordning hvor der serveres morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad og som vores nye køkkenmedarbejder har du en vigtig rolle hver dag i Bison, da du skal sørge for alle måltider til vores sultne børn.
Vi ønsker at få et køkken, hvor standarden er høj og maden så vidt muligt laves fra bunden. Derfor søger vi en ernæringsassistent som
- er kreativ og inspirerende i køkkenet og som har lyst til at være en del af institutionens liv sammen med ca. 150 børn og personaler.
- kan se muligheder og er madmodig på egne og børnenes vegne
- synes økologi, klimavenlig kost, bæredygtighed og madspild og er meget vigtigt
- kan planlægge og sammensætte ugens menu
- er åben overfor børnenes initiativer – fx egen køkkenhave
- har mod på at starte et helt nyt køkken op.
Hos os kan du afprøve og sætte din faglige viden i spil, når du skaber gode og inspirerende madoplevelser for børnene. Økologi og bæredygtighed ønsker vi bliver medtænkt ligesom vi ønsker at spise efter årstiderne, spise dansk så vidt muligt og får et minimum af madspild. Vi vil grundlæggende stå på principperne for sund og klimavenlig kost når vi sammensætter menuplanen.
Du bliver også ansvarlig for bestilling af varer, og hygiejnekrav er en daglig opgave. Du kommer ligeledes til at stå for forplejning når det pædagogiske personale afholder aftenmøder.
Du bliver en vigtig del af et dynamisk og spændende hus, med et ambitiøst køkken. Vi har en stor gensidig respekt og en imødekommende indstilling til hinanden.
Du skal
- have en uddannelse som ernæringsassistent eller erfaring med madlavning i storkøkken – høj faglighed.
- Have erfaring med at lave mad og bage brød til mange børn
- Kunne arbejde selvstændigt og stå på egen ben
- Kunne bidrage til menuplanlægning
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Den 25. november 2024 kl. 12.00
Der afholdes løbende samtaler eller senest den 27. november fra kl. 15.00.
Yderligere information fås ved henvendelse til Leder af Børnehuset Bison Annette Baand telefon 40 24 28 42 eller mail:
Annette.Baand@skanderborg.dkDu er velkommen til at komme på besøg
Kan du se dig selv i ovenstående og i arbejdet med målgruppen? Så er det med al sandsynlighed lige præcis dig vi mangler! Vi opfordrer alle der kan se sig i ovenstående til at søge.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.