Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Elever til Social og Sundhedsassistentuddannelsen

Brænder du for at arbejde med sundhed og gøre en forskel for ældre mennesker, mennesker med fysiske og/eller psykiske lidelser eller mennesker med handicap?

Er du motiveret for, og klar til, at tage en spændende uddannelse med efterfølgende karriere- og videreuddannelsesmuligheder?

Kan du svare ja til ovenstående, så er det DIG Skanderborg kommune har brug for til opstart på social og sundhedsassistentuddannelsen den 1. februar 2025!

Vi tilbyder dig en social- og sundhedsuddannelse med

  • garanteret oplæringsplads
  • inddragelse i et trygt og professionelt læringsmiljø, hvor du prioriteres højt, og hvor der er struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløbet og samarbejdet med dig
  • uddannede oplæringsvejledere, der sammen med dig, din teamleder og dine kolleger - har fokus på at skabe et godt og udfordrende praktisk uddannelsesforløb
  • en hverdag, hvor tæt samarbejde med kolleger, borgere og pårørende prioriteres højt
  • mulighed for at tage uddannelsen som DigiTech-elev
  • mulighed for oplæring i udlandet

Om uddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen veksler mellem teori og oplæring. Skoleperioder foregår på en af SOSU Østjyllands afdelinger i Silkeborg eller Aarhus. Dine kommunale oplæringsperioder foregår på et af Skanderborg Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen. Derudover skal du i psykiatrioplæring og sygehusoplæring, hvor du skal regne med længere transporttid, da vi ikke har et sygehus i Skanderborg Kommune.

Læs mere om arbejdstider, løn, oplæringsperioder og krav for at du kan ansøge her: Elever og studerende (skanderborg.dk)

Ansøgningsfrist

Inden du søger skal du have følgende klar
  • motiverede ansøgning
  • CV
  • Eventuelle eksamensbeviser
  • realkompetencevurdering 
  • Er du ikke dansk statsborger skal du vedhæfte din opholdstilladelse eller senest bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold.
Alt dette skal vi modtage senest d. 10. november 2024.

Vi afholder samtaler i uge 47.

Klik på ”søg stillingen” til højre, for at udfylde og sende din ansøgning.

Først når du har modtaget kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Du vil modtage en invitation på mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen ved at sende os en motiveret ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent i Skanderborg Kommune, Malene Gjerulff uddannelsesansvarlig@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.