Gå til sidens indhold

Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Boenhed 14 i Landsbyen Sølund søger august klar pædagog eller social og sundhedsassistent med start d. 1. august 2024 eller snarest derefter

Vi søger en ny kollega med faglig viden og erfaring i at arbejde med målgruppen, som vil være med til at give beboerne i Boenhed 14 gode og betydningsfulde liv.

Du har indflydelse på, om du ønsker ansættelse på 30, 32, eller 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er tilrettelagt med morgen- og aftenarbejde samt hver anden weekend i fast weekendteam, hvilket betyder at du har sammenhængende fri i hverdag.

Boenhed 14 er en del af Landsbyen Sølund, hvor formålet alles chef. Det vil sige, at alle vores handlinger og beslutninger skal gavne vores formål – altså beboernes gode og betydningsfulde liv.

I arbejdet med beboerne vil du bidrage til formålet ved både ”at gøre” og ”at være”. Altså både skabe meningsgivende aktiviteter, men også at kunne være i rolige og nærværende situationer med den enkelte beboer.

I Boenhed 14 arbejder vi formålsdrevet og samskabende. Det betyder bl.a., at ansatte i boenheden bærer ansvar for en høj faglighed og planlægning af den pædagogiske praksis, som giver mening i forhold til formålet. Du vil blive en del af et team omkring 4 beboere, hvor i bærer det primære ansvar ift. ovenstående.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter arbejdsglæde og godt kollegialt samarbejde højt, i Boenhed 14 er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

Det er dine kommende kolleger, der indkalder og afholder ansættelsessamtaler og ansætter dig. Samtaler afholdes løbende og der indkaldes pr. telefon.

Ansøgningsfrist

er senest den 26. juni 2024.

Om Boenhed 14 i Landsbyen Sølund

Boenhed 14 består af to huse – hus 13 og hus 14 – med 8 beboere i hvert hus. Beboerne i boenheden er alle mellem 19 og 64 år. Udviklingsniveauet er forskelligt i husene. I hus 13 har beboerne en udviklingsalder mellem 1 og 5 år og i hus 14 mellem 3 mdr. og 3 år.

Fælles for beboerne i Boenhed 14 er, at de har brug for hjælp og støtte i alle daglige gøremål. Opgaver med personlig pleje og omsorg indgår som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Nogle af beboerne har et eksternt aktivitetstilbud i Landsbyen Sølund, de resterende beboere har et internt aktivitetstilbud med udgangspunkt fra boenheden, som det pædagogiske personale sammen koordinerer og understøtter.

Vi arbejder i beboernes hjem og tilstræber en rolig, kærlig og glad omgangstone, hvor vi lægger vægt på en tæt kontakt til beboerne. Relationen er fundament for at skabe de bedste forudsætninger for at opnå det livsvigtige ”ægte møde”.

Vi arbejder ud fra Landsbyen Sølunds by- og vejskilte, Boenhed 14 faglige fundament og værdigrundlag, samt filosofien Gentle Teaching (se www.solund.dk for yderligere information).

Det vi vægter og kan tilbyde dig som vores ny kolleger

Du skal kunne tage teten og arbejde selvstændigt samt samarbejde med dine kolleger omkring den enkelte beboer og de praktiske opgaver. Du skal være imødekommende og åben for mødet med mennesker – både beboere og kolleger samt pårørende.

Vi vægter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø højt, da vi mener, at begge dele er en afgørende forudsætning for, at vi kan opfylde beboernes behov.
Vi lægger vægt på et godt pårørendesamarbejde. Det er grundlæggende for beboernes trivsel, at de pårørende indgår i samarbejdet omkring dem.
Du er selvfølgelig omsorgsfuld og imødekommende, kan se og udføre praktiske opgaver, da vi arbejder i beboernes hjem.

Med et smil kan du sige pyt, da det, i arbejdet med mennesker, ikke er altid at tingene bliver som vi planlægger eller ønsker.

Vi har en mentorordning, hvor to af dine nye kolleger være mentor for dig i den første tid, og der vil være et introforløb bestående af 4 indkøringsvagter, med mulighed for en eller to ekstra indkøringsvagter. Vi hjælper hinanden, hvilket betyder at du selvfølgelig spørger eller beder om hjælp, hvis der er noget du er usikker på.

Du vil få introduktion til; forflytning, magtanvendelse, Gentle Teaching og andre relevante workshops.

Hvis du ønsker yderligere information

kan du ringe til boenheden på telefon 87 94 81 13 eller på telefon 87 94 81 14. Hos os kan alle besvare de spørgsmål du evt. må have til stillingen.


 

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.