Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

To faste pædagoger/pædagogiske ass./medhjælpere samt vikarer til socialt botilbud

For de faste stillinger

Pædagoger/pædagogiske assistenter/omsorgs- og pædagogmedhjælpere med flair for både det faglige/teoretiske og praktiske søges til socialt botilbud for voksne beboere med Autisme spektrum forstyrrelser. Gerne med erfaring indenfor området, men ikke et krav.

Stillingerne vil være særligt attraktiv for dig der brænder for at arbejde aktivitetsbaseret med stor fokus på sanseintegration, med afsæt i den nyeste Autismefaglighed/forståelse og Neuro-pædagogik. Du vil blandt andet fungere som støtte og kontaktperson, i en anerkendende relation med de voksne borgere, der på hver deres måde har et relativt stort støttebehov igennem dagen.

Målet over dem alle, er at støtte borgerne i at realisere deres rettigheder og drømme i dagligdagen. Vi er på arbejde i borgerens hjem, og er på flere ugentlige ture til forskellige fritidsaktiviteter, hvor dit arbejde også består i at være nysgerrig på borgernes indre perspektiv og ønsker, og i forlængelse af dette at yde støtte og manøvrere i et krydspres af den enkelte borgers ønsker og behov, etiske dilemmaer samt tværfaglige udfordringer.

Du vil blive en del af et spændende og udviklende samarbejde i det enkelte team samt i et bredere samarbejde på tværs af 5 teams som alle er beliggende på Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse.

Der er gode muligheder for videreuddannelse og for at få tildelt særlige funktioner og spændende ansvarsområder i teamet, som er en del af en større organisation i konstant udvikling. Via forskellige skræddersyede kurser/uddannelser bliver du løbende klædt på til at løfte opgaven og skabe de optimale rammer, i et tæt samspil med borgerne. Begreber som vi har fokus på hverdagen er bl.a. Recovery, Det Etiske Landskab, Neuro-pædagogik, Sanseintegration og Low Arousal. Hvis du ønsker et arbejdsliv hvor du i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere stræber efter at skabe en meningsfuld og håndterbar hverdag for 3-4 voksne mennesker i et paragraf 108 tilbud, så er dette måske din fremtidige arbejdsplads.

Stillingerne er på 32-34 timer ugentligt.
Arbejdstiden er fordelt på 5-8 timers vagter i tidsrummet kl. 07.00-22.30.
Der arbejdes hver anden weekend.

For de tidsbegrænsede stillinger

Derudover søger vi også to kompetente medarbejdere til tidsbegrænsede stillinger fra den 1. september 2022-31. december 2022.

Du må meget gerne have erfaring med området, men det er ikke et krav.
Du er mødestabil, empatisk og har lyst til at prøve kræfter med måske et nyt område/anden målgruppe end du har prøvet før.
Livserfaring og sociale egenskaber er som altid i høj kurs.
Du vil blive klædt på til opgaven af kompetente medarbejdere.

Stillingerne er på 30 timer ugentligt.
Arbejdstiden er fordelt på 5-8 timers vagter i tidsrummet kl. 07.00-22.30. Der arbejdes hver anden weekend.

For vikarer

Stabile, fleksible  og dygtige vikarer søges til flere teams.
Arbejdstiden er fordelt på 5-8 timers vagter i tidsrummet kl. 07.00-22.30 alle ugens dage.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte
  • Daglig leder Anders Morgen Petersen på telefon 20 18 82 41 / mail: anpef6@slagelse.dk og høre mere om stillingerne

Samtaler afholdes løbende.

Opstartsdato

Vi rekrutterer alle stillingerne løbende, men ønsker gerne ansættelse til de faste stillinger pr.
  • 1. september 2022, eller snarest derefter

Ansøgningsfrist

  • 1. november 2022

Alle stillingerne aflønnes i henhold til overenskomst og lokal forhåndsaftale.

Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.