Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Økonomikonsulent til Administrativ Service

Får du energi af at udfordre ”plejer”?

Så skal du være økonomikonsulent i Administrativ Service.

I Administrativ Service tør vi godt – vi er modige, og vi sætter ord på det, vi ser. Vi udvikler og finder løsninger, der hjælper det enkelte område, baseret på input fra enheder rundt om i organisationen. En af vores økonomikonsulenter overgår til andre opgaver - derfor har vi brug for dig!

Udvikling, optimering, smartness, digitalisering og servicering motiverer os og fylder vores hverdag. Måden, vi arbejder på, matcher tankerne i kommunens organisationsudviklingsprojekt – vi tænker nyt, ser potentialer og handler på dem. Vi har fokus på at understøtte vores virksomheder, så de har luft og overblik til at kunne levere velfærd til borgerne.

Du bliver en del af en spændende og travl hverdag med engagerede kolleger, en stærk teamånd, gode sparringsmuligheder, højt fagligt niveau, stor fleksibilitet og en uhøjtidelig omgangstone.
Hos os er der altid kolleger, der tager over, når du holder fri.

Administrativ Service har til opgave at servicere hele organisationen i forhold til primært løn- og økonomiopgaver. Administrativ Service er en afdeling med en engageret medarbejdergruppe på cirka 40 medarbejdere opdelt i 3 teams, og er placeret under Stab for Økonomi og Digitalisering.
Vores samarbejdspartnere er først og fremmest chefer og ledere, men også andre med administrativt ansvar.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med afstemning og økonomiopfølgning samt viden om budget- og regnskabsprocesser
  • motiveres af ”nørdede” opgaver i forbindelse med afstemninger og lignende
  • trives godt med at bringe din faglighed i spil i din rådgivning og sparring af ledere
  • finder det naturligt at udfordre ”plejer” og tænke i nye løsninger og værktøjer
  • kan arbejde i højt tempo og trives med en hektisk hverdag
  • er serviceminded af natur og får energi af at hjælpe andre

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • primær kontakt for en række virksomheder eller områder
  • planlægning og understøttelse af økonomiopfølgning og ledelsestilsyn
  • rådgivning og sparring med virksomhedsledere
  • bogføring og afstemning
  • indgå i udviklingssamarbejder på tværs af afdelingen og i Stab for Økonomi og Digitalisering

Aflønning efter HK-overenskomst på baggrund af uddannelse og erfaring.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse 1. oktober.

Der skal foreligge straffeattest ved ansættelse i Stab for Økonomi og Digitalisering

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • teamleder Carina Vincent, telefon 20 37 61 37 eller
  • afdelingsleder Karen Bitsch, telefon 20 35 12 40.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med relevante bilag senest
  • 21. august 2022

Vi holder ansættelsessamtaler den 26. august.