Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Social- og sundhedshjælperelever - November 2022

Slagelse Kommune søger social- og sundhedshjælperelever med holdstart 21. november 2022.

Har du lyst til

  • en elevansættelse med spændende og udfordrende arbejdsopgaver
  • en uddannelse, der veksler mellem skole og praktik
  • at blive en del af arbejdsfællesskaber hvor initiativ, medindflydelse, selvstændighed og samarbejde er i fokus
  • et professionelt arbejde med mennesker, hvor nærvær og kommunikation er centrale kompetencer?

Er du

  • glad for udvikling og ikke bange for en udfordring
  • god til at begejstre og lade dig begejstre
  • initiativrig og god til både at arbejde selvstændigt og samarbejde
  • nysgerrig og interesseret i andre mennesker og forskellige kulturer
  • mødestabil og indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling under vejledning?

Så er det dig, vi søger!

Forudsætninger for optagelse

  • Du skal have bestået Grundforløb 2-prøven.
  • Hvis du er over 25 år og/eller har en anden uddannelse eller erhvervserfaring inden for pleje og omsorg, vil din uddannelsesplan blive tilrettet dine kompetencer.

Slagelse Kommune tilbyder

Som social- og sundhedshjælperelev får du mulighed for at arbejde med omsorg og plejeopgaver for kommunes ældre borgere, både på plejecenter og i hjemmeplejen. Du vil i løbet af din uddannelse blive tilknyttet forskellige praktiksteder, hvor du under vejledning udvikler dine faglige, professionelle og personlige kompetencer gennem arbejdet med målene for praktikken.

Den teoretiske del af social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår på SOSU-ZBC.

Social- og sundhedshjælperelever ansættes på 37 timer pr. uge og aflønnes efter FOA’s overenskomst. Ansøgere, der er fyldt 25 år ved uddannelsesstart, vil blive aflønnet med voksenelevløn. Hvis du kan opnå voksenlærlingetilskud, er det en forudsætning, at du søger dette.

Du kan læse mere om uddannelsen til social- og sundhedshjælper, ansøgningsfrister og krav til optagelse på SOSU-uddannelsernes fane på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Om din ansøgning

I din ansøgning skal du begrunde din motivation for at uddanne dig til social- og sundhedshjælper. Du skal vedhæfte uddannelsesbeviser, udtalelser fra tidligere ansættelser, evt. kompetencevurdering samt anden relevant dokumentation.

Vil du vide mere?

  • Mette Flygenring, telefon 58 57 40 77

Ansøgningsfrist

  • Senest 8. august 2022.

Vigtigt

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Slagelse Kommune forpligtet til at registrere afslaget - herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.