Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Sagsbehandler til Opkrævningen

Slagelse Kommune søger pr. 1. marts 2022 eller snarest herefter en ny kollega til stilling på opkrævningsområdet. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Du vil blive en del af opkrævnings-og låneteamet, som ud over dig består af 6 dygtige kollegaer. Teamets overordnede opgaver er opkrævning, ejendomsskatteområdet, lån til betaling af ejendomsskat samt boligindskudslån. Opkrævnings- og låneteamet er organiseret i Økonomi og Digitalisering.

Vi søger en person, der har en solid baggrund fra opkrævning/inddrivelse af offentlig gæld og har en stor systemforståelse. Dine opgaver vil sprede sig over hele området. Dine primære opgaver vil være opkrævningsområdet, i særdeleshed inddrivelsesopgaven vedr. fortrinsberettigede krav, support ud i organisationen og i afdelingen, PSRM og ØIR. Sammenlægning af Opkrævning og Team-lån er ganske ny, så der vil være oplæring/vidensdeling begge veje. Ideen er at skabe et mere fleksibelt og mindre sårbart team og give borgerne en hurtigere behandling når de henvender sig.

Opkrævningsteamet

Opgaverne er mange, men vi arbejder blandt andet med
  • indgåelse af afdragsordninger
  • opfølgning på sager
  • udsendelse af rykkere
  • samarbejde med Gældsstyrelsen og andre offentlige myndigheder
  • udlæg for fortrinsberettigede krav
  • opsætning og vedligeholdelse af debitorsystem
  • afstemninger
  • kontakt med borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og kollegaer m.v.
  • ejendomsskat, e-lån, boliglån
  • samarbejde med kommunens advokat ifm. tvangsauktion
  • og meget mere...

Slagelse kommune benytter KMD-Opus debitor. Erfaring med dette system er en fordel, men vigtigst af alt, er et solidt kendskab til opkrævningsområdet.

Din profil

Vi forventer, at du
  • har en baggrund med opkrævning/inddrivelse af gæld – gerne fra en kommune eller fra Gældsstyrelsen
  • har systemforståelse og forståelse for PSRM funktionalitet og ØIR
  • har kendskab til lovgivning på opkrævningsområdet
  • kan sætte dig ind i juridiske problemstillinger
  • kan arbejde selvstændigt og i team
  • er uhøjtidelig og gerne med et glimt i øjet
  • tør tage ansvar

Vi kan tilbyde dig

  • gode kollegaer
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • en udfordrende og afvekslende arbejdsdag
  • et anerkendende og uhøjtideligt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling
  • Din løn aftales efter principperne i Ny løn
  • Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.

Her holder vi til

Stab for Økonomi og Digitalisering
Finans, Betaling og Revision
Rådhuspladsen 11, 3. sal
4200 Slagelse

Vil du vide mere…

Så kontakt
  • fagkoordinator Niels Rasmussen på telefon 58 57 45 31 eller
  • økonomi- og Digitaliseringschef Kirsten V. Jensen på telefon 24 43 04 84

Frist

Skriftlig ansøgning senest den
  • 24. januar 2022 kl. 9.00.

Ansøgning og CV uploades på Slagelse Kommunes hjemmeside.