Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Kickstart din uddannelse som kontorelev

Vi søger kontorelever med start 1. september 2022.

’’Det at være kontorelev i Slagelse Kommune er, for mig, rigtig spændende og lærerigt. Man lærer mange forskellige ting og arbejdsopgaver i takt med de praktiksteder, som man kommer ud i, og man møder mange søde mennesker og kollegaer hver dag."

Sådan siger en af vores tidligere elever. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her!

Har du lyst til

  • en spændende elevtid, der som udgangspunkt varer to år
  • en studietur til Bruxelles
  • arbejde i forskellige fagområder og forskellige arbejdspladser i kommunen
  • et godt sammenhold med de andre kontorelever?

Er du

  • glad for lære nyt og ikke bange for en udfordring
  • bevidst om service og kvalitet
  • initiativrig og selvstændig, men stadig glad for at samarbejde?

Så er det dig, vi søger!

Når du er elev i Slagelse Kommune

Du vil få mulighed for at prøve mange forskellige og spændende opgaver i forhold til administration. Det kan f.eks. være borgerkontakt, personaleadministration, økonomi, uddannelsesadministration og meget andet.

I samarbejde med dig planlægger vi din uddannelse, så du vil få mulighed for at være tilknyttet tre forskellige praktikpladser. På den måde får du mulighed for selv at præge din uddannelse og få prøvet forskellige funktioner af.

Hvis du brænder for økonomi, kan vi også tilbyde dig et forløb som økonomielev, hvor du i alle tre praktikker arbejder med økonomi på forskellig vis.

Praktisk info

For at blive kontorelev skal du have gennemført et adgangsgivende grundforløb på enten gammel eller ny uddannelsesordning - som f.eks.: gennemført en EUX Business (kontor), HF, HTX, STX (med fem ugers EUS-grundforløb), HHX eller HG2 med kvalifikation til offentlig administration opnået før 1. august 2015.

Du får løn efter HK’s overenskomst. Lønnen: 1. års elev 14.581,78 kr. og 2. års elev 15.347,26 kr. om måneden for elever under 25 år og 21.943,83 kr. om måneden for elever over 25 år.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om det at være kontorelev, er du velkommen til at ringe til
  • kontorelev Carina Pommerenka på telefon 58 57 45 22
  • uddannelseskonsulent Solveig Frausing på telefon 58 57 40 73.

Du kan også læse meget mere på vores hjemmeside.

Hvis alt dette lige er dig, så Ansøg nu!

Send en ansøgning og fortæl os, hvorfor du skal være en af vores nye kontorelever. Og skriv i ansøgningen, hvis du ønsker at være økonomielev.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Frist

  • Ansøg om elevpladsen senest 7. februar 2022, og lad os skabe din fremtid sammen.
Husk at uploade dine eksamenspapirer og eventuelle udtalelsespapirer sammen med ansøgningen.

Vi holder samtaler i uge 8 og uge 10. Der vil være to samtalerunder, hvoraf første samtale vil blive være en gruppesamtale.