Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

To erfarne og engagerede pædagogiske konsulenter til dagtilbudsområdet

Vil du være med til at mindske læringsuligheden blandt børn og unge i Slagelse Kommune? Og har du et skarpt blik for gode pædagogiske læringsmiljøer? Så er det dig vi søger.

Om dig

  • Du har en systemisk livsanskuelse
  • Du engagerer dig og udviser dømmekraft
  • Du tager bestik af situationen og sætter dig selv i spil
  • Du går foran og sætter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i centrum
  • Du kan motivere ledere, pædagoger og dagplejere til at yde deres bedste.

Har du særlige forudsætninger inden for arbejde med sprog eller bevægelse i en pædagogisk kontekst, vil det blive vurderet positivt.

Om jobbet

I Slagelse Kommune prioriterer vi 0-6-årsområdet højt. Vi arbejder målrettet på at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Alle børn skal oplever, at de kan deltage aktivt i sociale fællesskaber. Vi har fokus på betydningen af at børn og forældre hver dag møder kompetent personale, derfor arbejdes der vedvarende med at højne kvaliteten i dagtilbuddene.

Vi søger yderligere to pædagogiske konsulenter, som vil få til hovedopgave at arbejde med at kvalitetsudvikle og gennemføre de pædagogiske tilsyn i såvel dagtilbud som dagpleje.

Om dagtilbud

Du bliver en del af Afdeling for Dagtilbud, som sammen med Dagplejen består af knap 20 tætte kollegaer, 29 kommunale dagtilbud, 7 selvejende dagtilbud, 7 private dagtilbud, 120 kommunale dagplejere, 35 private pasningsordninger, ét § 32 dagtilbud, Sundhedstjenesten og Børnetandplejen.

Vi er fagligt ambitiøse og lægger vægt på at skabe gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og rum for kollegial sparring. Du får også en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor vi sætter pris på et godt, uformelt arbejdsmiljø. Vi værdsætter hinandens forskelligheder og det, som vi hver især byder ind med.

Hvis du bliver vores nye kollega, så bliver du del af en arbejdsplads, som dækker et stort område med mange spændende opgaver og samarbejdsflader.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om to fuldtidsstillinger.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 1. september 2021 eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
  • Dagtilbudschef Maj-Britt Thy på telefon 51 53 94 54
  • Pædagogisk konsulent Helle Frimann på telefon 24 79 23 78
  • Konstitueret leder af Slagelse Dagpleje Pia Kruse Tramborg på telefon 58 57 36 41

Ansøgningsfrist

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal vi have din ansøgning og relevante bilag senest:
  • 1. juli 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i to runder
  • 1. samtale afholdes den 6. juli 2021 og 2. samtale afholdes den 13. juli 2021.

Vi indhenter referencer hos nuværende eller tidligere leder.
Der indhentes børne- og straffeattester ved ansættelse i Slagelse Kommune.

Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside - Dagtilbud Dagtilbud 0-14 år og Skole (nyt vindue)