Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Lærer til mellemtrinnet - Antvorskov Skole

Vil du være med til at skabe læringsglæde, faglig udvikling og stærke fællesskaber for elever fra 4. til 6. årgang, også hvis det ikke er et traditionelt skoleskema? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega på Antvorskov Skole.

Vi søger pr. 1. januar 2027 en lærer til følgende stilling

Flere af følgende fag: Natur/teknologi, kristendom, historie, håndværk og design. Eventuelt dansk og engelsk. Andre fag på mellemtrinnet kan også have interesse.

Vi vil så vidt muligt sammensætte dit skema ud fra dine kvalifikationer, kompetencer og interesser, så vi får skabt det bedst mulige match for både elever og medarbejdere.

Hvis du derudover ønsker at undervise i idræt i indskolingen eller udskolingen, er du også meget velkommen til at søge.

Om stillingen

Som lærer på Antvorskov Skole bliver du en del af et stærkt årgangsteam med fokus på fælles forberedelse, professionel sparring og udvikling af læringsmiljøer, hvor alle elever har mulighed for at trives og lære.

Uanset årgang forventer vi, at du kan
  • skabe trygge, strukturerede og motiverende læringsrum
  • arbejde systematisk med klasseledelse
  • samarbejde tæt med kolleger, pædagoger og forældre
  • bidrage aktivt til skolens fælles pædagogiske og didaktiske udvikling

Vi søger en lærer, der

  • har stærke relationskompetencer og møder eleverne anerkendende
  • besidder solid faglig og didaktisk kompetence
  • har erfaring med eller stor interesse for NEST-pædagogik, autisme og specialpædagogiske tilgange, da den pædagogiske praksis i alle klasser bygger på NEST-principperne
  • arbejder inkluderende og differentieret med blik for elevernes forskellige forudsætninger
  • indgår professionelt i teamsamarbejde og tager fælles ansvar for elevernes trivsel og læring
  • er nysgerrig på egen praksis og deltager aktivt i faglig sparring og udviklingsarbejde

Om Antvorskov Skole

Antvorskov Skole er Slagelse Kommunes største folkeskole med ca. 950 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi er en 3-5-sporet skole med både almenklasser, Nest-klasser for normaltbegavede elever med autisme og en specialklasserække for elever med udfordringer inden for socialt samspil, kommunikation og adfærd. Vi arbejder anerkendende og inkluderende i motiverende læringsmiljøer, der styrker elevernes sociale, faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder anerkendende og inkluderende i motiverende læringsmiljøer, der styrker elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.

Vi ønsker at danne elever, der
  • oplever sig kompetente og trygge i fællesskabet
  • er mentalt og fysisk sunde
  • kan mestre fremtiden i en globaliseret verden og bidrage positivt til fællesskabet
Hvis du søger en skole med
  • et stærkt kollegialt læringsfællesskab
  • et innovativt læringsmiljø
  • en spændende og udfordrende hverdag

… så er Antvorskov Skole måske stedet for dig!

Vi tilbyder

  • tæt og forpligtende samarbejde i årgangsteam med fælles forberedelse
  • tutorordning for nyansatte
  • gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling
  • gode fysiske rammer for både elever og medarbejdere
  • en spændende og varieret hverdag på en stor og mangfoldig skole

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via linket 'Søg stillingen'.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffe- og børneattest og reference.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

  • 25. november 2026

Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger

Kontakt
  • afdelingsleder Henrik Kondrup Juul-Nielsen på telefon 23 65 19 81.