Er du den brik, der mangler i vores puslespil?
På Kr. Stillinge Plejecenter søger vi en engageret medarbejder til et
6-måneders vikariat i fast aftenvagt på 28 timer med arbejde i
ulige weekender. Der er mulighed for at få fuld tid, hvor de resterende timer ligger i dagvagten.
Tiltrædelse ønskes
snarest muligt.
Hos os er beboeren altid i centrum. Vi er et mindre plejecenter, hvor nærvær, relationer og kendskab til den enkelte borger er fundamentet for vores arbejde. Med afsæt i ældrereformens intentioner arbejder vi hver dag for at skabe et hjem, hvor livskvalitet, selvbestemmelse og meningsfulde fællesskaber går hånd i hånd med faglig omsorg og støtte.
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår tæt på den enkelte borger. Derfor giver vi plads til faglige vurderinger, kreative idéer og en hverdag, hvor medarbejdere og beboere skaber gode oplevelser sammen.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller har anden relevant erfaring inden for ældreområdet. Du trives med at arbejde selvstændigt, tager ansvar og møder både borgere, pårørende og kolleger med respekt og godt humør.
Vi lægger vægt på, at du
- har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker
- arbejder professionelt og omsorgsfuldt
- bidrager positivt til fællesskabet
- trives i aftenvagten og kan bevare overblikket i en varieret hverdag
- har mod på at lære nye opgaver som sondeernæring og administration af insulin
Hvad tilbyder vi?
- Et lille plejecenter med korte beslutningsveje og tæt samarbejde
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger
- En hverdag præget af faglighed, humor og menneskelighed
Og så til den ærlige del...
Stillingen er et vikariat på 6 måneder. Vores plan er nemlig, at vi senere skal slå stillingen op til en social- og sundhedsassistent. Indtil da håber vi at finde den helt rette kollega, som har lyst til at holde pladsen varm, sætte sit præg på hverdagen og blive en vigtig del af puslespillet. Hvem ved ... Nogle gange viser de midlertidige brikker sig at passe så godt, at man får lyst til at bygge videre på billedet.
Hvis du har spørgsmål,
så kontakt
Ansøgningsfrist
- tirsdag den 27. oktober 2026
Tiltrædelse
Snarest muligt
Vi glæder os til at høre fra dig og til at finde den næste brik til vores fællesskab. ❤️
Send din ansøgning allerede i dag - vi indkalder løbende til samtaler.