Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Livreddere til Slagelse og Korsør Svømmehaller

Vil du have et aktivt job med ansvar, mennesker og en hverdag, hvor dagene ikke altid er ens?

Vi søger livreddere til vores team i Slagelse og Korsør Svømmehaller.
 
Som livredder er din vigtigste opgave at skabe tryghed og sikkerhed for vores gæster. Samtidig er du en synlig del af svømmehallen og er med til at give vores gæster en god oplevelse.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • aktivt og opmærksomt bassinopsyn
  • førstehjælp og håndtering af hændelser
  • service og vejledning af gæster
  • rengøring og praktiske driftsopgaver
 
Vi søger dig, der er ansvarsbevidst, mødestabil og god til mennesker. Du skal kunne bevare overblikket og have lyst til at være en del af et team.
 
Der er tale om fuldtidsstillinger, og du skal forvente at indgå i et vagtrul med vagter, der kan ligge både på hverdage, aftener og i weekender. Arbejdet foregår i både Slagelse og Korsør Svømmehaller. Du skal være selvtransporterende, da offentlig transport ikke nødvendigvis dækker svømmehallernes åbningstid.
 
Erfaring som livredder er en fordel, men ikke nødvendigvis et krav. Krav om erhvervslivredderprøve og oplæring aftales i forbindelse med ansættelsen.

Løn og ansættelsesforhold

Aflønning efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at de er tilfredsstillende.
Kørekort B og selvtransporterende er et krav.

Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid

Yderligere oplysninger

kan fås hos
  • driftsleder Bashir på telefon 40 91 40 01 eller
  • driftsleder Casper på telefon 29 16 94 65
 
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

Tiltrædelse forventes den 1. november 2026, gerne tidligere.

Ansættelse sker under forudsætning af en godkendt reference.

Slagelse Kommune har det hele. Her hvor Storebæltsforbindelsen leder hen, har vi det bedste fra storbyen og det dejligste fra landet og vandet. Smuk natur og grønne områder. Dem værner vi om. Vi har gode trafikforbindelser og udbygget infrastruktur til Fyn, Jylland og Sjælland. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for, at vi kan gøre visioner til virkelighed. Vi arbejder målrettet for dialog og inddragelse.

Til gavn for de ca. 80.000 indbyggere i kommunen vil du som vores nye kollega være med til at udvikle og understøtte alt dette. Det gælder også turister, besøgende og pendlere. Det gælder børnefamilier. Til gavn for studerende, der går på vores mange uddannelser. Det handler om jobmuligheder hos vores lokale virksomheder. Kulturtilbud til alle aldersgrupper. Slagelse Kommune er et skønt rekreativt sted for alle aldersgrupper. Det er sammenhænge og fællesskaber, du bidrager til.