Vil du være med til at skabe et stærkt bibliotekstilbud for og med Slagelses ungdom? Har du lyst til at udvikle tilbud til kommunens ungdomsuddannelser? Besidder du en smittende læseglæde, og får du et kick af at sætte dig selv i spil i formidlingen til børn og unge?
Hvis du kan svare ja, er du måske vores nye kollega!
Som en del af projektet ”Læsekultur i Forandring” søger vi en ny projektansat kollega, der er helt vild efter at være med til at styrke vores tilbud for og med de unge i deres fritid og under uddannelse. Projektansættelsen er placeret i vores børneteam, og du skal have lyst til at indgå i arrangementsaktiviteter for børn og unge i alle aldre.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at
- være del af den projektansvarlige arbejdsgruppe for arbejdet med Spor 1 af ”Læsekultur i forandring”
- udvikle, planlægge og afvikle aktiviteter for og med unge i alderen 15-25 år samt skabe tilbud til kommunens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
- indgå i nye og eksisterende samarbejder med unge, lokale foreninger, institutioner og uddannelsesinstitutioner
- formidle litteratur og digitale ressourcer til unge i fritiden og i skolesammenhæng
- arbejde aktivt med 4-rumsmodellen – i særdeleshed med møderummet og læringsrummet
- indgå i biblioteksdriften og have udlånsvagter på vores tre biblioteker
Vi søger en kollega, der
- har erfaring fra biblioteksbranchen og/eller med arbejde med unge samt en relevant uddannelse inden for bibliotek, kultur eller litteraturområdet
- har erfaring med formidling, særligt målrettet børn og unge, og får energi af at sætte sig selv i spil
- brænder for at skabe aktiviteter og tilbud samt indgå i samarbejder for og med børn og unge
- kan arbejde selvstændigt og fokuseret, men trives i teams og har gode samarbejdsevner
- er engageret, kreativ og sprængfyldt med gode ideer, som kan omsættes til konkrete aktiviteter
Vi tilbyder
- et spændende og varieret job i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- et stærkt fællesskab og engagerede kolleger
Praktisk information
Slagelse Bibliotekerne består af tre biblioteker: Slagelse Bibliotek, Korsør Bibliotek og Skælskør Bibliotek samt otte bibliotekspunkter fordelt i kommunen. Kørekort er påkrævet, og der kan forventes transport mellem bibliotekerne og øvrige samarbejdspartnere.
Stillingen er en etårig projektansættelse på 37 timer med udløb 31. oktober 2027.
I stillingen indgår faste udlånsvagter, herunder fast lørdagsvagt ca. hver 5. uge. Aften- og weekendarbejde forekommer ifm. aktivitetsafvikling.
Stillingen ønskes besat fra 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Slagelse Bibliotekerne er en del af Center for Kultur, Fritid og Borgerservice i Slagelse Kommune.
Vi har en fleksibel arbejdsplads, hvor der i et vist omfang er mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist
- mandag den 12. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes 21. oktober 2026.
Ansøgning sker via linket 'Søg stillingen'.
Når du sender din ansøgning (maks. 1 A4), skal du fortælle os om din motivation for at søge netop dette job samt vedhæfte CV, relevant dokumentation for uddannelse samt eventuelle referencer.
Har du spørgsmål
til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Mona Munck Lövenlund på mobil 21 76 52 87 eller på mail
monremlo@slagelse.dk.
Du kan læse mere om Slagelse Kommune på vores hjemmeside
her (nyt vindue)