Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

SSA, SPL eller pædagog til weekendvagt på Plejecenter Skovvang

Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for mennesker med demens? Trives du med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega på Skovhus.

Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller pædagog til en fast stilling på 8 timer ugentligtSkovhus.

Om stillingen

Stillingen består af weekendvagter
  • Lørdag og søndag kl. 07.00-15.00
  • Arbejde hver 2. weekend i lige uger
  • Fra 1. januar 2027 arbejdes der hver 2. weekend i ulige uger

Stillingen er særligt velegnet til dig, der ønsker faste weekendvagter og samtidig ønsker at være en del af et fagligt engageret team.

Om Skovhus

Skovhus er en skærmet demensenhed, hvor vi arbejder for at skabe en hverdag præget af tryghed, genkendelighed og meningsfulde relationer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, ønsker og livshistorie og arbejder målrettet med at understøtte livskvalitet og selvbestemmelse.
Erfaring med eller interesse for demensområdet er derfor en klar fordel.

Vores faglige tilgang

På Plejecenter Skovvang arbejder vi ud fra flere faglige principper og metoder i tråd med Ældreloven og værdierne i Slagelse Kommune. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling, at forebygge konflikter og skabe tryghed gennem respektfuld kommunikation, relationsarbejde og mindst mulig indgriben.
Vi lægger vægt på, at beboerne mødes med omsorg, værdighed og en anerkendende tilgang, også i situationer hvor de kan være udfordrede af deres sygdom.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold
  • en ledergruppe, der prioriterer faglig udvikling og medarbejdernes trivsel
  • løbende kompetenceudvikling inden for blandt andet demens og nænsom nødværge
  • tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
  • indflydelse på udviklingen af den faglige praksis på afdelingen

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller pædagog
  • har interesse for eller erfaring med demensområdet og/eller psykiatrien
  • arbejder selvstændigt og professionelt
  • er tydelig, nærværende og relationsskabende
  • kan bevare ro og overblik i komplekse situationer
  • bidrager positivt til arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde

Om Plejecenter Skovvang

er et kommunalt plejecenter beliggende i grønne omgivelser. Plejecentret har fokus på værdighed, fællesskab og høj faglig kvalitet, hvor beboernes ønsker, behov og ressourcer er udgangspunktet for indsatsen. Medarbejderne arbejder ud fra en fælles ambition om at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne.

Har du spørgsmål

til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Du er også meget velkommen til at kigge forbi – vi har som oftest kaffe på kanden.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen.

Ansættelsesstart

Tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist

  • 23. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og de første afholdes mandag i uge 40.