Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

SSA og SSH til aftenvagt på Plejecenter Blomstergården’s faste pladser

Vil du være med til at sikre høj kvalitet og trivsel for borgerne, så får du muligheden her. Vi søger nemlig en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper til vores aftenvagtteams, hvor du bliver en del af et velfungerende og engageret team.

Stillingerne er i aftenvagt med weekendvagt i lige uger og er til besættelse
senest den 1. november 2026 eller snarest muligt. Vi arbejder i et fast rul 2-2-3 over 14 dage.

Blomstergården er et moderne plejecenter med højt til loftet og borgerne i centrum. Vi består af 96 faste boliger, fordelt på 4 afdelinger, der hver består af 24 boliger. På matriklen findes også de midlertidige boliger samt sundhed og træning.

Vi er et stort sted, og en af vores styrker er, at vi hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger.
Vi arbejder med en teamstruktur, hvor alle i teamet har ligeværdig indflydelse på og ansvar for løsningen af opgaverne, under hensyn til hver deres kompetenceområder.

Vi arbejder med MyMedCard (MySkills og MyGuides) som et elektronisk system til din personlige kompetenceprofil samt instrukser og mange andre vigtige oplysninger, så du altid har dem ved hånden.

Vi zoomer ind på kerneopgaven og arbejdsfællesskabet og styrer efter, hvad der giver mening for borgerne.

Dine opgaver vil spænde fra at lave mad til at udføre pleje- og sygeplejefaglige opgaver. Du tilknyttes et team, hvor I er to social- og sundhedshjælpere og en social- og sundhedsassistent, hvor i sammen tager vare på de 24 borgere. Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt skal du også forvente at skulle håndtere akutte behov på en anden afdeling ved ferie, fri og andet.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi arbejder hen imod en frisættende kultur, som bærer præg af tillid, faglighed og et sundt arbejdsfællesskab, hvor du har en høj grad af indflydelse og ansvar. Sammen med dine kollegaer og borgerne forstærker i det, der virker godt og giver værdi for borgerne.

Vi skriver ingen lang tjekliste med forventninger til dig, da vi naturligvis forventer, at du har din faglighed på plads, er teamplayer, og har fokus på borgerens selvbestemmelse og værdighed som en del af dit DNA.

Som aftenvagt har du mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Har vi fanget din interesse, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger

fås hos

Ansøgningsfrist

  • mandag den 25. september 2026 kl. 12.00

Vi afholder samtaler løbende og senest den 28. september 2026.
Ansættelsesudvalget vil bestå af leder og 3 fremtidige kollegaer, samt TR.