Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Psykolog til rusmiddelområdet

Vil du bruge din psykologfaglighed til at skabe nye muligheder for unge og voksne med rusmiddeludfordringer?


Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri i Slagelse Kommune søger en engageret og fagligt velfunderet psykolog til vores rusmiddelområde.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af blandt andet behandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og ledelse. Sammen arbejder vi for at understøtte borgernes recovery, trivsel og muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Stillingens primære fokus er udredning af unge og voksne med rusmiddelproblematikker og ofte samtidig forekommende psykiske og sociale udfordringer. Der vil derudover være mulighed for at varetage enkelte behandlingsforløb, hvor psykologfaglige indsatser vurderes relevante.

Fra juli 2027 forventes det, at stillingen også kommer til at omfatte deltagelse i VISO-opgaver. Vi sikrer en grundig oplæring og introduktion til området, så du bliver godt klædt på til opgaven og får de nødvendige kompetencer til at indgå i det specialiserede arbejde.

Dine primære opgaver

  • Psykologfaglige udredninger af unge og voksne med rusmiddeludfordringer. Vi udreder bl.a. med MCMI for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt.
  • Bidrage med vurdering af komplekse problemstillinger, herunder dobbeltdiagnostiske problematikker.
  • Varetage individuelle behandlingsforløb i et begrænset omfang.
  • Deltage i og bidrage aktivt til behandlingskonferencer og visitation med tværfaglige perspektiver og psykologfaglig sparring.
  • Bidrage til udvikling af den samlede behandlingsindsats på rusmiddelområdet.
  • Yde faglig rådgivning og sparring til kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb.
  • Deltagelse i VISO-opgaver på sigt efter grundig oplæring.

Vi søger en psykolog, der

  • er autoriseret psykolog eller på vej mod autorisation
  • har interesse for udredning og arbejdet med borgere med rusmiddelproblematikker
  • har blik for sammenhængen mellem psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemstillinger
  • gerne kendskab til at arbejde med traumer og dobbeltdiagnoser
  • trives med både selvstændige opgaver og tæt tværfagligt samarbejde
  • kan formidle psykologfaglige vurderinger klart og konstruktivt til både borgere, pårørende og fagpersoner
  • ønsker at bidrage til faglig udvikling og vidensdeling i organisationen
  • ser det som en spændende mulighed på sigt at indgå i VISO-opgaver

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge.
Slagelse Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse.

Løn- og ansættelsesforhold er omfattet af principperne om Ny Løn og efter gældende overenskomst.
Lønintervallet ligger på grundløn 4-8 svarende til kr. 32.407.17-39.755,23 afhængigt af anciennitet, erfaring og praksisuddannelse. Dertil kommer pension.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

  • 14. oktober 2026

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte
  • enhedsleder Mette Plato Spælling på telefon 40 42 00 67 eller
  • psykolog Eric Allouche på telefon 40 40 64 38

Ønsker du at vide mere om Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri, kan du finde oplysninger på Rusmiddel og Socialpsykiatri - RoS' hjemmeside (nyt vindue)